Det skyldes, at de skatteindtægter, som samfundet får ved,
at flere studerende fremover kommer til at arbejde mere ved
siden af studierne, ikke kommer de studerende til gode. Pengene
ryger lige lukt tilbage i statskassen og kan i princippet blive
brugt på alle andre grupper i samfundet. »De øgede
skatteindtægter burde komme de studerende til gode i form af et
generelt løft til SU'en.
Det er simpelthen ikke rimeligt, at vi
skal være med til at finansiere regeringens tiltag - eksempelvis
på ældreområdet,« siger Pernille Miller levevilkårsordfører i
DSF.SF, som har deltaget i forliget, er enig.»Vi havde fundet
det langt mere rimeligt over for de studerende, hvis bare nogle
af de forventede ekstra skatteindtægter blev brugt på at
forbedre de studerendes vilkår.
Men regeringen og Dansk
Folkeparti var desværre ikke til at rykke på det spørgsmål,«
siger uddannelsesordfører Nanna Westerby (SF).Ifølge Martin
Henriksen, uddannelsesordfører for DF, var det ikke den gode
vilje, der manglede:»Vi kunne da godt have taget et slagsmål med
regeringen, men så havde vi risikeret, at regeringen havde sagt:
Så dropper vi det bare.
Og så ville de studerende være gået glip
af, hvad der samlet set må siges at være et kanon-forlig,« siger
han. Hos Sophie Løhde fra Venstre er der ingen slinger i
valsen:»De penge som vi får ved at det her, de bliver i
systemet.
Hvis hvert område kun tænkte på sig selv, fik vi en
hel skæv balance i den måde, vi tilrettelægger økonomien i
samfundet på. Desuden stiger SU'en hvert år i takt med den
almindelige lønudvikling,« siger hun til Urban.
