Studerende fik facit udleveret til juraeksamen

En ren farce. Og en uretfærdig forskelsbehandling. Sådan beskriver flere jurastuderende ved Københavns Universitet deres eksamen i faget ejendomsret, der fandt sted i fredags.

Da de 3. års studerende fik udleveret deres eksamensopgaver, fik de ved en fejltagelse også udleveret de rigtige svar på de seks opgaver. Det fortæller flere studerende til politiken.dk.
Rettevejledningerne burde naturligvis kun være givet til censor.
De jurastuderende troede i første omgang, at papirarket var en rettelse til opgaveteksten. Men det var facit på den eksamen, som mange de studerende betragter som en af de hårdeste på studiet.
Eksamenseleverne var fordelt i flere forskellige lokaler, så det var kun nogle af de studerende, der sad med de rigtige svar i hånden i op til flere minutter, mens andre så dem kort - og en del nåede aldrig at se dem.
Siden er rygterne gået blandt de studerende. Flere af dem er rasende over, at eksamen fik lov til at løbe af stablen som om, intet var hændt. De anser det som en unfair forskelsbehandling.

»Det er dybt, dybt uacceptabelt, at eksamen bare fortsætter, hvis nogen har fået en rettevejledning«, siger Maria Kiesbye Damborg til politiken.dk.
Hun var til eksamen i lokale E3 på Peter Bangsvej 36, som ikke fik noget facit udleveret, men det gjorde de - ifølge flere studerende - i nabolokalet.
Flere andre studerende er rasende og mener, at eksamenen burde gå om - også selv om de nødigt vil igennem den hårde eksamen en gang mere.
De vil ikke stå frem med deres navne af frygt for deres fremtidige bedømmelser på studiet.
I en officiel erklæring på jurastudiets hjemmeside står der, at »Fakultetet beklager stærkt fejlen og den forvirring, som er opstået«.
Her vurderes det også, at der ikke er grundlag for en omeksamen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik