Strejkende skraldemænd genoptager arbejdet

Fyringen af to kollegaer er trukket tilbage, hvilket har fået skraldemændene tilbage i arbejde.

Skraldemænd fra firmaet Remondis, der har haft strejket siden torsdag i sidste uge, har gentoptaget arbejdet tirsdag morgen.

Det fortæller en talsmand for skraldemændene til TV 2 Lorry.

Talsmanden, der ikke vil oplyse sit navn, har tidligere fortalt TV 2 Lorry, at arbejdsnedlæggelsen skyldtes, at skraldemændene er utilfredse med "fyringen af to kolleger", "dårlige arbejdsforhold" og "trusler fra ledelsen."

Tirsdag morgen siger han, at Remondis har trukket fyringerne tilbage og i stedet givet to skriftlige advarsler, som gælder et halvt år. Derfor har man valgt at genoptage arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen har haft ramt følgende kommuner: Brøndby, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, København, Roskilde, Rudersdal og Helsingør.

Mandag fortalte talsmanden, at en kollega blandt andet blev fyret efter at have udtalt sig kritisk om ledelsen. Bemærkningerne i den forbindelse var angiveligt så grove, at ledelsen valgte at fyre medarbejderen.

En fyring var dog ikke rimelig, mente talsmanden, og derfor ville skraldemændene strejke "indtil fyringerne bliver trukket tilbage".

TV 2 Lorry arbejder på en kommentar fra Remondis, men firmaet har tidligere oplyst, at man ikke vil udtale sig om interne forhold i pressen.

Blokade endte i håndgemæng

Mandag formiddag valgte op mod 30 skraldemænd, som et led i deres utilfredshed, at  blokere indgangen til Vestforbrændingen i Glostrup og Amager Ressourcecenter på Amager. 

Der skulle have været omkring 10 til 15 skraldemænd i civilt tøj ved hver forbrænding.

Ifølge Københavns Politi opløste skraldemændene selv blokaden omkring klokken 10.30.

Blokaden resulterede i et "sammenstød mellem nogle af de tilstedeværende og en person med ærinde på stedet", oplyste politiet på Twitter.

Billeder fra stedet viser da også både sammenstød og håndgemæng.

Det blev hurtigt dæmpet, lød det fra politiet.

 
 
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik