Denne gang er gælder det udpegningen af Gert Frost som chef for DSBFirst. Han er også direktør DSB S-tog, men her blev den øvrige bestyrelse ikke spurgt, inden formanden, DSB's øverste leder Klaus Pedersen, gav Gert Frost flere opgaver.
»Det er direkte ulovligt og fuldstændig uanstændigt. Vi kan ikke acceptere, at man igen træder på medarbejderrepræsentanterne og dermed på alle medarbejderne«, siger Ulrik Salmonsen, der som formand i Dansk Jernbaneforbund taler på vegne af de to medarbejderrepræsentanter i S-togs-bestyrelsen. Den nye sag har medført ballade blandt medarbejderne.
»Min fornemmelse er, at det kan ende i en storkonflikt. Det er nu to gange bevist, at medarbejdere og tillidsfolk ikke regnes for noget«, siger Ulrik Salmonsen til Politiken.