Strandberg får ny ejer

De tre Strandberg-forretninger i Roskilde og Holbæk er per 1. november blevet solgt til den 34-årige Hillerød-købmand Carsten Rørbæk, skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskildes handelsliv får en ny, stor spiller, når den nuværende Hillerød-købmand Carsten Rørbæk fra 1. november overtager de to Strandberg-forretninger på Holbækvej og i Skomagergade sammen med forretningen i Holbæk. Købmand Lis Sass har valgt at sælge de tre forretninger med en samlet omsætning på små 400 millioner kroner dels i erkendelse af, at hun med egne ord har dåbsattesten imod sig, og dels fordi hun fik et godt tilbud af Carsten Rørbæk.Med salget slutter en æra, der begyndte da Carl Strandberg tilbage i 1936 åbnede sin første forretning i København. Og det sker med vemod. Men Lis Sass har det rigtig godt med at sælge til Carsten Rørbæk, da hun mener, at den nuværende situation indenfor butiksverdenen gør, at der er brug for unge kræfter.Med overtagelsen forsvinder Strandberg-navnet. Fremover indlemmes de tre forretninger i SuperBest-kæden, der på landsplan har cirka 220 forretninger. Carsten Rørbæks plan er at fortsætte den hidtidige prispolitik i de tre butikker, ligesom han vil iværksætte en moderniseringsplan over de næste tre år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik