Stram økonomiaftale indgået: Kommunerne skal spare på især anlægsområdet

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2023. Her venter hårde prioriteringer på anlægsområdet, hvor rammen er indskrænket.

De danske kommuner har til sammen små halvanden milliarder kroner mindre at bygge og renovere og vedligeholde for til næste år, mens der er lidt flere penge til den samlede serviceramme.

Sent onsdag aften har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgået en økonomiaftale for de danske kommuners rammer for det kommende år – en aftale, parterne selv italesætter som ”stram” og ”hård”.

Samlet set får landets 98 kommuner lov til at bruge 1,3 milliarder kroner mere på servicerammen, som nu er på 287,4 milliarder kroner – et beløb kommunerne nu skal forhandle internt om for at nå frem til en fordeling. 

Service dækker over alt fra ældre-, børne-, skole- og det sociale område og meget andet.

Til gengæld er anlægsrammen indskrænket væsentligt. 18,5 milliarder får kommunerne lov at bruge, hvilket er markant lavere end sidste års anlægsloft på 19,9 milliarder kroner – og året før det var der slet ikke noget loft. 

Heraf gives et tilskud på 1 milliard kroner i 2023 til grønne investeringer samt kompensationer til forskellige merudgifter.

Anlæg er alt fra byggeri, renovering, vedligehold og anlæg af for eksempel veje og cykelstier.

Det indeholder økonomiaftalen for næste år

  • Kommunerne må bygge nyt for 18,5 milliarder. Dermed er de samlede anlægsudgifter 1,4 milliarder kroner mindre end 2022.


  • Den kommunale serviceramme bliver hævet med 1,3 milliarder kroner, der blandt andet skal dække udgifter til, at der bliver flere børn og ældre.


  • 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne for ekstraudgifter i 2022 til fordrevne, der er kommet til Danmark fra Ukraine.


  • 800 millioner kroner til at kompensere kommunerne for ekstraudgifter som følge af corona i 2022.


  • Parterne er enige om, at kommunerne skal spare på forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 75 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kroner 2025.



Kilde: Finansministeriet - /ritzau/

 

Rettidig omhu - der vil kunne mærkes på velfærden

Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder den stramme aftale for "rettidig omhu" med tanke på den stadigt stigende inflation.

- Det er en meget ansvarlig aftale, der tager højde for, at vi lever i en speciel tid med høj inflation i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, når vi laver aftaler med med kommuner, at det er meget ansvarligt, så vi ikke puster til inflationen, udtalte finansministeren på et doorstep sent onsdag aften.

Den mindskede anlægsrammesker, mens priserne på byggeri og anlæg har været kraftigt stigende – i en sådan grad, at flere kommuner har været nødsaget til enten at aflyse eller udsætte planlagte byggeriet. Enkelte steder har man sågar været nødsaget til at ophæve en indgået kontrakt og sende projekter i udbud på ny.

Martin Damm (V), der er formand for KL, udtaler, at aftalen ”vil kunne mærkes på vores fælles velfærd”.

- Vi kunne have ønsket os, at situationen var en anden, men det er den ikke. Kommunerne kommer på en svær opgave, hvor der skal laves nogle hårde prioriteringer, lød fra KL-formanden på pressemødet.

Han tilføjer i en pressemeddelelse, at man som borger nok også vil kunne mærke den strammere økonomiaftale ved, at flere planlagte byggerier i ens kommune med en vis sandsynlighed risikerer at blive skrottet.

Hvad er anlægsrammen (også kendt som anlægsloftet)?

Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.


Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).


Kommuner har tidligere beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi de har ment, at loftet sætter en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.


Regeringerne har dog bevaret anlægsloftet, blandt andet med argumentet, at det sikrer mod overophedning af økonomien.


I 2020 valgte regeringen dog ekstraordinært at hæve anlægsloftet for at holde gang i økonomien under coronakrisen.

Hvad er servicerammen (også kendt som serviceloftet)?

På samme måde som ved anlægsrammen, sætter servicerammen et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på serviceopgaver.


Serviceopgaver er groft sagt meget af det, vi forbinder med den borgernære velfærd og de varme hænder - og mere til. Blandt andet børne-, skole-, ældre- og socialområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik