Jo flere, der kender til de hyppigste symptomer på stroke og straks ringer 1-1-2, des bedre er chancen for, at flere kan overleve med få eller ingen mén – og med en god livskvalitet.
Sådan lyder opfordringen fra Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden i uge 11, hvor det er Hjerneuge.
Sammen står de bag kampagnen ’Stræk, Snak, Smil’, som skal gøre det let at huske de hyppigste symptomer på stroke, som er en blødning og blodprop i hjernen.
Er der mistanke om, at en person har fået et stroke, skal man teste, om han eller hun kan strække armen, tale normalt og smile – langt de fleste personer med stroke vil ikke være i stand til at udføre de tre øvelser.
- Da vi introducerede danskerne til stroke i efteråret, tog rigtig mange budskabet om ’Stræk, Snak, Smil’ til sig. På få uger steg andelen af danskere, der uhjulpet kendte til mindst ét af de hyppigste symptomer på stroke, fra 41 til 64 procent, siger Christina Rostrup Kruuse, professor og overlæge på Herlev Gentofte Hospital, i en pressemeddelelse.
Ambition er dog, at andelen skal endnu højere op, og derfor bruger man Hjerneugen til endnu en gang at sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt at kende symptomerne på stroke.
For at begrænse skaderne på hjernen mest muligt skal behandling af stroke sættes i gang indenfor fire en halv time, fra de første symptomer viser sig.
- Derfor er der ingen tid at spilde, hvis man oplever, at ens mor, bedstefar eller en anden person pludselig reagerer usædvanligt. Hvis man kender symptomerne på et stroke, vil man kunne handle hurtigt, og derfor håber vi, at endnu flere danskere vil tage ’Stræk, Snak, Smil’-remsen til sig og tale med deres pårørende om, hvordan de vil handle, hvis de pludselig står i en situation, hvor der er mistanke om et stroke, siger Christina Rostrup Kruuse.
Ring 112 ved mindste mistanke
Hjerneugen markeres i hele landet med gratis arrangementer for børn og voksne, der handler om hjernens finurligheder, men også om de mere alvorlige sygdomme som stroke.
Symptomerne på stroke kan være diffuse, og personen med stroke er ofte ikke selv i stand til at vurdere alvorligheden. Derfor er det i høj grad pårørende og andre i den ramte persons nærhed, der skal reagere.
- Ved den mindste mistanke om stroke skal man ringe 1-1-2 med det samme. Det værste, man kan gøre, er at se tiden an eller at få en tid hos egen læge til dagen efter, for så kan der ske uoprettelige skader på hjernen i mellemtiden, siger Grethe Thomas, projektchef og ansvarlig for akutområdet i TrygFonden.
Hun minder om, at de fleste strokepatienter ikke er i stand til selv at vurdere alvoren i deres symptomer. Så hvis de slår det hen eller vil sove på det, så er opgaven for de omkringværende personer at insistere på at ringe 1-1-2.
Anette handlede hurtigt, da manden fik stroke
En af dem, der er glad for at have hørt om ’Stræk, Snak, Smil’, er Anette Mosborg. Hun ringede 1-1-2, da hendes mand en sen aften for fire måneder siden fik symptomer på stroke i bilen på vej hjem fra et familiebesøg.
- Jeg kunne se, at det var helt galt. Pludselig fik min mand en mærkelig følelse i venstre side af kroppen, han sad skævt i sædet og talte utydeligt. Venstre mundvig hang en smule, og jeg tænkte med det samme, at jeg skulle ringe 1-1-2. Ved den slags symptomer skal man jo handle hurtigt. Det vidste jeg fra informationen om ’Stræk, Snak, Smil’, som jeg havde set på tv. Så jeg var ikke i tvivl om, at det var alvorligt, og at vi havde brug for hjælp med det samme, fortæller Anette Mosborg.
Manden fik hurtigt den rigtige behandling på hospitalet og er kommet sig relativt hurtigt. I dag har han kun lidt færre kræfter i forhold til tidligere, men alle funktioner er i behold, således at han kan leve sit sædvanlige liv igen.
Hvert år får 12.000 danskere stroke, hvilket svarer til 33 personer hver eneste dag. Over 90 procent overlever, men halvdelen af de overlevende får middel til svære mén i form af varige lammelser og alvorlig hjerneskade.
