Stort uheld spærrer trafikal hovedåre i hovedstaden

Et trafikuheld på Motorring 3 betyder, at dele af motorvejen er spærret.

Opdatering klokken 12.15:
Både politiet og Vejdirektoratet oplyser nu, at der er flere farbare spor på Motorring 3. Tidligere lød meldingen, at der først ville blive genåbnet for trafik i løbet af eftermiddagen, hvilket fremgik af denne artikel.
Clock31. jan 2020, kl. 13:15
Der er nu genåbnet på alle spor, oplyser Vejdirektoratet.

Et alvorligt trafikuheld på Motorring 3 lukkede i en kort periode for al trafik på den meget brugte motorvej.

Det oplyste Københavns Vestegns Politi og Vejdirektoratet på Twitter.

De første meldinger fra Vejdirektoratet gik på, at man først forventede at genåbne for trafikken i løbet af eftermiddagen.

Kort efter klokken 12 er der dog to spor farbare på Motorringen.

Uheldet er sket i nordlig retning mellem afkørsel 21 Frederikssundsvej og 20 Gladsaxe.

- Adskillige biler involveret og mindst to tilskadekomne, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Redningsarbejdet foregår i nødsporet og højre spor, oplyser Vejdirektoratet.

- Giv derfor plads til redningsfolkene og følg deres instrukser, skriver de.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik