Storstilet plan virker ikke: Personer med demens får stadig livsfarlig medicin

Det var meningen, at forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skulle halveres. Men i flere kommuner, blandt andre i Gentofte, Gladsaxe og Tårnby, stiger forbruget af særligt risikabel behandlingsform.

Sløvhed, bevidsthedssvækkelse, parkinsonisme og i værste fald døden. 

Det er de mest markante bivirkninger, som personer med demens risikerer, hvis de får antipsykotisk medicin. I 2016 indgik den daværende regering en aftale med flertallet af Folketingets partier om en national handlingsplan, der sigtede mod at halvere forbruget af den - til demente - farlige medicin inden 2025.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

National handlingsplan for demens

Men en ny undersøgelse foretaget af interesseorganisationen Alzheimerforeningen viser, at der er lang vej til målet. 

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- På trods af millioninvesteringer i en handleplan, der skulle halvere forbruget, har det ikke rykket sig. Det er endda steget på landsplan. Hvad værre er - og det er måske det vigtigste - så er forbruget steget for dem, der bor på plejehjem, siger Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

Kort om undersøgelsen

Ekspert om udvikling: - Det er trist og foruroligende

Ifølge formanden for Alzheimerforeningen er undersøgelsen et tegn på, at den generelle behandling af personer med demens ikke er i orden - i så fald ville der ikke være brug for, at personalet på plejecentrene anmodede lægerne om at give demente antipsykotisk medicin.

- Pårørende fortæller os, at det er hjerteskærende, hvordan behandlingen foregår. Det er en medicinsk spændetrøje, hvor de (personer med demens, red.) ender med at sidder som zombier i kørestole. Det går ud over mennesker, der på grund af deres sygdom ikke er i stand til at tage vare på sig selv, fortæller Nis Peter Nissen.

På det Nationale Videnscenter for Demens vækker undersøgelsen bekymring hos lederen, Gun­hild Wal­de­mar, som kalder det "trist og foruroligende", at forbruget af antipsykotisk medicin ikke er faldet.

Hun står bag et forskningsstudie, der viser, at risikoen for at dø stiger med 35 procent, hvis personer med demens behandles med antipsykotisk medicin

Gun­hild Wal­de­mar forklarer, at det typisk er, når personer med demens reagerer voldsomt, eller personalet på anden måde ikke ser nogen anden udvej, at de tilkalder en læge. 

- I rigtig mange tilfælde bliver det givet, fordi der opstår uro hos en person, der har svær demens. Men det kan være resultatet af noget, den demente har gået med i flere uger, inden de reagerer, siger Gun­hild Wal­de­mar og uddyber:

- Hvis en svært dement får feber eller har det skidt, så kan vedkommende ikke fortælle det. I stedet reagerer de nok mere som et barn med uro og bliver sværere at passe. Det kan også være, at der sker nogle ændringer i omgivelserne, at de får nye kontaktpersoner eller nye omgivelser, som påvirker dem negativt.

En af de kommuner, hvor det er gået den forkerte vej, er i Gentofte Kommune. 

Her fik 34,9 procent af demenspatienter på plejehjem antipsykotisk medicin i løbet af 2020. Det er en stigning på 10,8 procent.

Borgmester: Nogle gange er medicin nødvendig

Samtidig er Gentofte den kommune, der benytter sig mest af den særligt farlige 1. generations antipsykotika. Næste halvdelen (45,2 procent) af demente får antipsykotika, der blandt andet øger risikoen for at dø.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

To forskellige typer af antipsykotika

Borgmesteren i Gentofte Kommune, Michael Fenger, anerkender, at rapporten tager fat i en række relevante temaer. 

Han fortæller samtidig, at kommunen inden for det seneste år har kompetenceudviklet knap 1.000 medarbejdere og ledere inden for området.

Men han understreger samtidig, at det ikke er kommunen, der bestemmer hvilken behandling borgerne skal have.

- Nogle gange er medicin nødvendig for, at den enkelte borger kan leve et godt liv. Men det er altid den demensramtes læge, der tager stilling til, om der skal udskrives medicin og hvilken medicin, det i givet fald skal være, skriver han i en mail til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry ville gerne have spurgt borgmesteren, hvad han mener om udviklingen i forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens på plejehjem, og hvorfor man ikke har gjort mere ud af at følge udviklingen.

Men det borgmesteren har ikke kunnet nå at besvare opfølgende spørgsmål inden artiklens deadline. 

PLO: Medicinen bør kun bruges kortvarigt

Hos de praktiserende lægers interesseorganisation, PLO, påpeger næstformand Mireille Lacroix, at "antipsykotisk medicin til demente kan være nødvendigt og ikke kan undgås helt".

- Men det bør kun bruges kortvarigt. Ordningen med faste læger på plejehjemmene er i dag ved at blive udbredt til alle kommuner, og det tror jeg vil hjælpe. For medicinering finder primært sted på plejehjemmene, og en fast pleplejehjemslæge medfører hyppigere vurdering og et styrket samarbejde mellem lægen og plejehjemspersonalet til gavn for patienten, udtaler Mireille Lacroix i en mail til TV 2 Lorry.

Samtidig peger næstformanden på kommunerne som ansvarlige for at få skabt de optimale rammer omkring demensbehandlingen på plejehjem.

- Derudover handler det også om, at kommunerne bør sørge for en normering og en indretning af plejehjemmene, der tillader den nødvendige individuelle omsorg for en adfærdsforstyrret dement borger.

Alzheimerforeningen kræver nationalt fokus

Ifølge Alzheimersforeningen blev det i forbindelse med demenshandlingsplanen vedtaget, at oprette en database, hvor man kunne holde øje med udviklingen af forbruget. En offentlig tilgængelig database, der viste forbruget i hver eneste kommune.

Men tilsyneladende er der kun én kommune, der benytter sig af databasen og kender andelen af mennesker med demens, som får antipsykotisk medicin i deres egen kommune. 

Heller ikke Sundhedsstyrelsen brugte databasen, da de skulle klæde social- og ældreminister Astrid Krag på i forbindelse med et åbent samråd om antipsykotisk medicin i Folketinget den 21. april i år.

For Nis Peter Nissen viser det, at opgaven med at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin ikke er blevet taget "tilstrækkelig alvorligt". Han håber, at der nu kommer et mere nationalt fokus på problemet. 

- Når man ikke har styr på medicineringen ude på plejehjemmene, så er det svært at få nedsat forbruget af medicin. Det er vigtigt, at man meget nøje følger den medicinering, der er, og det kræver stærk sundhedsfaglig indsigt blandt lederne og medarbejderne, siger han og slår fast:

- Der skal ske noget helt fra gulvet i plejecentrene og op til de ansvarlige politikere.

Kommuner med største andel 1. generations antipsykotika

Kommuner Procent
Gentofte45,2%
Gladsaxe43,3%
Tårnby40,2%
Glostrup39,1%
Lyngby-Taarbæk37%

Fald i demenspatienter, der får antipsykotisk medicin på plejehjem (2020)

KommunerProcentForskel
Gribskov28,9%-18,2
Hørsholm25%-14
Fredensborg29,5%-13
Halsnæs36,4%-11,9
Helsingør34,9%-7,2

Stigning i demenspatienter, der får antipsykotisk medicin på plejehjem (2020)

KommunerProcentForskel
Albertslund56,5%16,5
Furesø38,7%14,9
Gentofte34,9%10,8
Vallensbæk42,9%9,6
Herlev27,8%8

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Hvidovre Hospital, Fødsel

Stort pres på fødeafdeling: Nordjyske fødselslæger fløjet til Sjælland for at hjælpe

20160608-172103-3-1600x1068we

Det er sommer, sol og… højsæson for dårlig mave

Mette redigeret

Mette frygtede, tænderne ville knække, mens hun ventede på behandling - nu svarer Region H

Case 2

Asbjørn afventer udredning på Rigshospitalet - først i 2028 kan lægerne kigge på ham

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere