Større slagsmål i København: To lettere til skade

To er kommet lettere til skade og fire er anholdt efter et større slagsmål på Islands Brygge i København.

En person er blevet stukket overfladisk med en kniv og en anden er blevet udsat for stump vold i forbindelse med et større slagsmål på Islands Brygge i København tirsdag aften.

Politiet fik flere anmeldelser om, at op mod 25 personer var oppe at slås.

- To personer er kommet til skade i forbindelse med slagsmålet, fortæller vagtchefen ved Københavns Politi, Lars Westerweel, til Ritzau.

- Ingen af dem er dog kommet alvorligt til skade, tilføjer han.

Politiet ved midt på aftenen ikke, hvorfor de mange unge mennesker kom op at slås.

Ifølge vagtchefen har politiet anholdt fire personer i forbindelse med slagsmålet, og de er midt på aftenen ved at blive afhørt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik