Storkunde hos Roskilde Bank ransaget af politiet

Bagmandspolitiet slog i går til mod en af Roskilde Banks største kunder, Kenneth Schwartz Thomsen. Han er nu sigtet for skatteunddragelse af særligt grov karakter.

Bagmandspolitiet ransagede i går fem adresser med
tilknytning til en af Roskilde Banks største kunder, den
36-årige Kenneth Schwartz Thomsen. Blandt andet blev Kenneth
Schwartz Thomsens private adresse på Vedbæk Strandvej nord for
København ransaget. Han blev samtidig sigtet for overtrædelse af
straffelovens § 289, som omhandler skatteunddragelse af særligt
grov karakter.Den 36-årige ejendomsspekulant kontrollerer alene
gennem selskabet Thorion Invest ejendomme for to milliarder
kroner. Hans engagement med Roskilde Bank vurderes til at beløbe
sig til omkring 750 millioner kroner.Administrerende direktør i
Roskilde Bank, Søren Kaare-Andersen, vil ikke kommentere den
konkrete sag.- Vi udtaler os ikke om, hvorvidt folk er kunder
eller ej, og vi udtaler os ikke om kundeforhold, siger Søren
Kaare-Andersen.Kenneth Scwartz Thomsen er gentagne gange i
blandt andet tv blevet beskyldt for at misrøgte sine
udlejningsejendomme. Blandt andet har lejere klaget over rotter,
vandskader og stilladser foran vinduerne i årevis. Derudover har
en række fagforeninger flere gange politianmeldt den 36-årige
ejendomsspekulant for at misbruge østeuropæisk
arbejdskraft.Aktieanalytiker og redaktør Morten W. Langer fra
Nyhedsbrev for Bestyrelser vurderer, at sagen kan blive alvorlig
for Roskilde Bank. - Det er velkendt, at Kenneth Schwartz
Thomsen bevæger sig i ejendomsbranchens gråzoner. Hvis det
samtidig er korrekt, at Roskilde Bank har udlånt 750 millioner
kroner til ham, så er det noget bekymrende. For så må man spørge
sig selv om, hvor stram har banken så været over for andre
kunder, som kører i gråzonen af ejendomsmarkedet, siger Morten
W. Langer.Han peger på, at det også er kendt, at Roskilde Bank
har været meget aktiv, når det handler om ejendomsrelaterede
udlån.- Og vi står efter min mening kun lige i begyndelsen af en
meget, meget grim periode for bolig- og ejendomsmarkedet.
Problemerne er begyndt at poppe op inden for det seneste halve
år. Oven i det er både de korte og de lange renter steget
markant inden for de sidste to måneder. Det betyder, at værdien
af investerings- og erhvervsejendomme vil falde med yderligere
15 til 20 procent. Og hvis priserne på ejendommene falder, så
smuldrer bankernes sikkerhed også. Og det er selvfølgelig ikke
særligt godt. Og vi har ikke set det værste endnu, siger Morten
W. Langer.Det har ikke været muligt at få en kommentar fra
Kenneth Schwartz Thomsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik