Store navne dropper Copenhagen Fashion Week

Når Copenhagen Fashion Week gør sit indtog i København om tre uger, bliver det uden flere af de kendte modehuse.

Flere store modehuse smækker nemlig kassen i og
laver ingen show i den kommende modeuge. Baum und Pferdgarten er
blandt de modehuse, der har droppet at lave show. De har ellers
været fast deltager ved de seneste modeuger. Årsagen er dårlig
økonomi.»Vi skulle bruge mange flere penge, end vi har. Vores to
designere gider ikke gå på kompromis og lave noget halvhjertet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at hele vores branche ligger
underdrejet. Vi blev reddet på målstregen sidste år, så 2009
skal vi bruge på at sunde os, før vi til 2010 kommer igen,«
siger pr-chef i Baum und Pferdgarten Christian Hansen.Et stort
show koster godt og vel en halv million kroner, oplyser manager
for modeugen Anne Persson fra Danish Fashion Institute. De penge
kan andre modefirmaer som Day, Bitte Kai og Won Hundred nu
spare, for de deltager heller ikke for første gang i flere år.
Også her er årsagen dårlig økonomi, vurderer Kim Grenaa, der er
kreativ direktør i mode- og reklamebureauet Style Counsel. Han
advarer om, at firmaerne stiller sig selv et skridt nærmere
graven ved ikke at deltage i modeugen.»Showet er med til at give
identitet til brandet. Det er ikke kun for de 1.000 mennesker,
der ser showet. Videomaterialet kan bruges et halvt år efter på
skærmene i tøjbutikkerne. Samtidig er det vigtigt, at vi har
noget vise frem til udlandet, når de kommer på besøg. Her er vi
selvfølgelig svækkede, når nogle af de store mærker ikke
kommer,« siger han. Days fravær skyldes ifølge eget udsagn ikke
dårlig økonomi. I august holdt firmaet et kæmpe show for at
fejre sit 10-års-jubilæum, og et nyt show ville blegne i forhold
til, lyder forklaringen: »Vi vil i stedet i højere grad henvende
os til slutbrugeren end til modepressen. Vi deltager dog med
nogle events, men hvad ved vi ikke endnu,« siger pr- og
marketingschef Tanja Nipper.Copenhagen Fashion Week starter den
3. februar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik