Store interesser i nyt Sundbus-rederi

I går formiddag indgav rederiet Ace Link konkursbegæring - og 70 ansatte står uden job. Men en intern mail afslører, at der er helt nye planer for den traditionsrige rute. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I går formiddag valgte det norskejede rederi Ace Link A/S at indgive konkursbegæring, inden rederiets betalingsstandsning udløb 16. januar. Det betyder, at de tilbageværende 70 medarbejdere nu står uden job. Dagen startede ellers normalt for de ansatte, men ved middagstid blev dørene lukket, og sejladsen med passagerfærgerne mellem Helsingør og Helsingborg blev standset ifølge avisen. Men konkursen betyder ikke, at det nødvendigvis er slut med den tidligere Sundbus-rute. For i et brev til medarbejderne på ruten, som Frederiksborg Amts Avis er i besiddelse af, står der nemlig, at ledelsen stadig arbejder på at skabe et kapitalgrundlag for en ny rute - og der ligger en forretningsplan klar. Planen går ud på, at kæmpefærgen Simara Ace udskiftes med en mindre færge i samme størrelse som de gamle sundbusser. Derudover skal administrationsbygningen afhændes, og terminalen i Helsingborg indskrænkes. Brevet til de ansatte er underskrevet af direktør Mogens Worre Sørensen og bestyrelsesformand Geir Magnus Jansen. Netop Geir Jansens involvering i sagen peger på, at der er interesse for, at ruten bliver videreført. For Geir Jansen, som i al diskretion for nylig er tiltrådt som bestyrelsesformand, er kendt for tætte forbindelser til rederierne Scandlines og Stena Line, som driver bilfærgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Han har nemlig beklædt direktørposter i begge firmaer. - Det er min vurdering, at når netop Geir Johansen er med, så betyder det, at der er en interesse hos andre rederier for at overtage ruten, siger byrådsmedlem og nu forhenværende borgmester Per Tærsbøl til Frederiksborg Amts Avis. Det har i går ikke været muligt at indhente en kommentar fra Ace Links ledelse.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere