Stoppede S-tog gav overfyldte busser og efterladte passagerer

Movia kunne i den grad mærke, at lokoførerne i S-togene nedlagde arbejdet i to timer mandag morgen.

Mandag morgens S-togskaos betød, at mange pendlere måtte finde alternative transportmidler for at komme på job.

Det kunne i den grad mærkes hos trafikselskabet Movia, der er driver buslinjer og lokalbanestrækninger på Sjælland.

- Situationen hos S-togene har betydet, at der morgenen igennem har været mange flere passagerer i  busserne i hovedstadsområdet end normalt.

- For flere passagerer har dette betydet forsinkelser, ligesom der er blevet efterladt passagerer ved stoppestederne på grund af fyldte busser, skriver Movia i en udtalelse til TV 2 Lorry.

quote For flere passagerer har dette betydet forsinkelser, ligesom der er blevet efterladt passagerer ved stoppestederne på grund af fyldte busser

 

Klokken 11 var der stadig store forsinkelser på flere linjer i og omkring København.

- Specielt A- og S-busser er blevet ramt. Movia har sat al den kapacitet på gaden, vi har haft mulighed for, for at få folk på arbejde. Og vi er meget kede af de gener, som kunderne i den kollektive transport har mærket i dag. Busdriften er ved at stabilisere sig igen.

Movia anbefaler, at man som pendler i situationer med standset trafikdrift holder sig opdateret på Rejseplanen.dk og DOTs hjemmeside.

Movia kan komme på overarbejde igen i eftermiddag og aften, når der på ny er varslet fagligt møde for lokomotivførere klokken 16 og klokken 20.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik