Stemmeprocenten er den højeste i 27 år

Ikke siden 1984 har så mange danskere stemt ved et folketingsvalg. 87,7 procent afgav deres stemme.

Der blev ikke sat ny stemmerekord ved torsdagens folketingsvalg. Men stemmeprocenten nåede op på 87,7 procent, hvilket er det højest i 27 år.

Ikke siden folketingsvalget i 1984 har så mange vælgere sat deres kryds, som det skete torsdag. Dengang stemte 88,4 procent.
Den aktuelle opgørelse tager ikke fuld højde for ugyldige og blanke stemmer. Dermed kan stemmeprocenten ende med at blive endnu højere.

Først når fintællingen er overstået, og Indenrigsministeriet har gjort tallene op, kendes den endelige valgdeltagelse.

Ved folketingsvalget i 2007 stemte 86,6 procent af vælgerne.
Man skal i øvrigt tilbage til folketingsvalget i 1943 for at finde den højeste valgdeltagelse nogen sinde. Dengang stemte 89,5 procent af de stemmeberettigede vælgere.

De rekordmange brevstemmer var med til at sende stemmeprocenten i vejret fra morgenstunden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik