Statsministeriet lader Sass snakke løs

Det står Henrik Sass Larsen (S) frit for at udtale sig om den sikkerhedsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der lå til grund for, at han overraskende ikke blev minister, da Helle Thorning-Schmidt (S) dannede regering.

Det konstaterer Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, efter at Justitsministeriet har besluttet at udlevere et hidtil hemmeligt notat til Sass.

- Statsministeriet noterer, at Justitsministeriet har besluttet sig for at udlevere det relevante notat til Henrik Sass Larsen, og at den tavshedspligt, som Henrik Sass Larsen blev pålagt, ikke gælder, udtaler Kettel Thomsen.

Ombudsmanden har rejst kritik af, at Henrik Sass Larsen på et møde i Statsministeriet blev forelagt oplysninger om sig selv fra PET, men derefter blev pålagt tavshedspligt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har nægtet at udtale sig om sagen med henvisning til, at hun har tavshedspligt.

- Ombudsmanden har i udtalelsen blandt andet peget på, at tavshedspålægget burde have været meddelt skriftligt og ikke som det skete mundtligt, og at det er tvivlsomt, om tavshedspålægget på grund af procedurefejlene kan håndhæves over for Henrik Sass Larsen, forklarer Statsministeriet.

Henrik Sass Larsen søgte aktindsigt i sin egen sag om sikkerhedsgodkendelse i december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik