Stadig håb om et hospitalskøkken

Hvordan kan man kalde et sygehus for et supersygehus, hvis ikke der på stedet er et køkken, som kan servere frisktilberedt mad til patienter og personale?

Det spørgsmål bliver ved med at dukke op i læserbreve og den politiske debat om Nyt Hospital Nordsjælland, som om syv år og fire milliarder kroner skal stå klar til brug i Hillerøds sydlige udkant. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Problemet er ikke regionsrådet, hvor der er politisk vilje til at betale for et produktionskøkken. Problemet er, at regeringens og dens ekspertpanel har sagt nej til at hæve prisrammen på byggeriet. Regionen må ikke selv lægge penge på bordet oveni for at patienterne kan få et produktionskøkken - i stedet for som det nu ligger i kortene, hvor der kun er råd til et anretterkøkken til mad udefra, siger regionsmedlem Per Roswall (V), der sidder i den politiske følgegruppe og bedømmelseskomiteen for det nye hospital.

Tidligere på ugen trådte både konservative og Venstre ud af budgetforhandlingerne i regionen - blandt andet med den begrundelse, at der ikke blev sat penge af til et produktionskøkken på det ny hospital.

Der er dog en spinkel chance for at der kan blive råd til et egentligt køkken, når hospitalet engang står færdigt.

- Vi har fået forslag fra tre arkitektkonsortier til det nye hospital, og de arbejder nu videre på projekterne. Måske viser det sig, at de undervejs kan arbejde med hospitalets kvadratmetre, så der alligevel bliver råd til et køkken inden for rammen. Det er i hvert fald ikke urealistisk, og det er noget vi i følgegruppen vil lægge stor vægt på. Men det kræver efterfølgende at det nye regionsråd er parat til at lægge de ekstra penge, siger Per Roswall til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik