Spørg Os: Hvilke EU-missioner mener politikerne, at vi burde have deltaget i?

I morgen onsdag d. 1. juni skal vi stemme om, hvorvidt vi vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi får politikere og en ekspert til at besvare jeres spørgsmål inden afstemningen.


Vil du sætte kryds ved "JA" eller ved "NEJ"?

Det lyder måske simpelt - men det kan være svært at svare på.

"Stemmer du ja eller nej til at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?" 

Sådan lyder spørgsmålet, som som har bragt en masse ekstra spørgsmål med sig.

HVAD ER FORSVARSFORBEHOLDET?

I har nemlig sendt os en stor bunke spørgsmål om forsvarsforbeholdet gennem "Spørg Os", som vi i ugen op til valget har forsøgt at finde svar på.

Og her vil vi forsøge at finde svar på det sidste:

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er ja-sigerne synes, vi er gået glip af af EU-militærindsatser, siger Troels Aagaard fra København NV.

Siden den første EU-mission i 2003, har EU siddet for bordenden i en lang række missioner.

Og stod det til forsvarsminister Morten Bødskov, skulle vi have deltaget i flere af dem, hvis ikke vores forbehold forbød os det. Han mener derfor også, at vi skal afskaffe forbeholdet.

- Jeg synes, at Balkan er et oplagt eksempel. Vi var der i 90’erne med de blå FN-hjelme, vi var der da NATO tog over. Men da EU tog over i 2004, måtte Danmark tage hjem. Det er helt den samme operation, siger Bødskov.

- Og det er lidt underligt, for vi har masser af erfaring, vi har masser at bidrage med. Vores soldater er enormt eftertragtede. De er dygtige til konfliktløsning, men de kan også det hårde, hvis der er behov for det. Men vi måtte altså tage hjem derfra, fortsætter han.

Enhedslisten, der mener, at vi skal stemme "nej" til at afskaffe forbeholdet, er ikke interesserede i at skulle deltage i EU-missioner.

- Jeg synes bestemt, når jeg ser på de syv igangværende EU-auktioner, som er i gang lige nu, er det bestemt ikke nogen, som Danmark skal deltage i, fordi det primært handler om missioner i Mali og Mozambique, hvor der er store problemer både i forhold til menneskerettighedskrænkelser, men også hvor der er kæmpemæssige klimaudfordringer, siger Peder Hvelplund, der er forsvarsordfører for Enhedslisten.

Eventuelle fremtidige missioner

Det er ikke kun tidligere og igangværende missioner, som der har været seer-interesse for. Flere har også spurgt ind til fremtidige missioner.

- Hvad er det for nogle ting, vi gerne ville gøre, som vi ikke kan være med til at gøre i dag?, spørger Winnie Kjeldsen fra Hedehusene. 

Og til det spørgsmål har Morten Bødskov et klart svar – især når det kommer til situationen i Ukraine.

- Træning, minerydning, opkvalificering og vejledning af det ukrainske forsvar, og så tror jeg, at man kommer til at se et betydeligt større fokus på cyberforsvar og cybersikkerhed, siger forsvarsministeren. 

Peder Hvelplund mener da også, at Danmark i visse situationer godt kunne bidrage – men at det ikke behøver være gennem EU.

quote Hvad er det for nogle ting, vi gerne ville gøre, som vi ikke kan være med til at gøre i dag?

Winnie Kjeldsen, Hedehusene

- Hvis jeg skulle pege på en mission, hvor Danmark i princippet godt kunne bidrage, så skulle det være i forhold til en mission i Bosnien, men der kan vi i forvejen sagtens bidrage, det kan bare ikke være i en mission, hvor EU sidder for bordenden, siger forsvarsordføreren fra Enhedslisten.

Hvis forbeholdet afskaffes, er det dog i sidste ende os selv, der bestemmer, hvor og hvor meget, vi har lyst til at bidrage med.

- Selvom der er en stor krise et sted, så er det jo ikke sikkert, at Danmark – eller Folketinget, har lyst til at bidrage til en mission der. Så det handler om den politiske vilje, siger Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.



Hvad undrer du dig over?

Seneste Spørg Os artikler