Sommerferien nærmer sig: Disse dage er trafikken værst

Det er ikke kun i Tyskland, at man kan sidde i kø i sommerferien. På bestemte dage er der høj risiko for tæt trafik i Danmark også. Vi giver dig et overblik over sommerferietrafikken her.

Fem gode råd til at undgå tæt trafik:

  1. Kør udenfor de mest belastede tidspunkter. Altså kør enten tidligt eller sent på dagen, hvis du har mulighed for det.
  2. Hold dig opdateret på trafikinfo.dk.
  3. Tjek vejrudsigten, inden du kører. Hvis det blæser, eller hvis det regner, så kan det påvirke trafikken.
  4. Husk at holde god afstand til den forankørende.
  5. Vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser.
    Kilde: Vejdirektoratet

Det lugter lidt af sommerferie i hele Danmark, men den søde duft er desværre også lig med kø på vejene

Fredag er det sidste skoledag for alle folkeskoleelever, og nogle familier sætter sig direkte ud i bilen og kører sydpå.

Og det betyder, at man allerede fredag kan forvente tættere trafik end normalt, når ferie trafikken blandet sig med myldretrafikken om eftermiddagen.

Generelt er trafikken tættere end normalt i weekenderne igennem hele sommerferien, hvor der er størst risiko for kø. 

- Det skyldes, at der er mange, der har sidste arbejdsdag om fredagen, og så kører de enten lige efter arbejde eller venter til om lørdagen, siger Aggi Thorarinsson, der er vagthavende ved Vejdirektoratet.

- Til gengæld bliver der færre biler på vejene i hverdagene, hvor der vil være mindre tæt trafik i myldretiden, siger han.

Det er især på Vestmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen, hvor trafikken er tæt i ferien. Sidstnævnte motorvej påvirkes af vejarbejde ved motorvejskrydset ved Køge, hvor man på en strækning kun må køre 80 km/t. 

Se her, hvornår trafikken er værst i sommerferien:

 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik