Sommeren er over os: Her er din guide til badevand i hovedstadsområdet

En varmebølge ventes at ramme Danmark i denne uge, og det vil uden tvivl få mange til at søge mod badesteder.

Opdatering 4. august 2020:
Artiklen er rettet og opdateret med nye oplysninger.

Nederst i artiklen kan du se, hvor badevandet bliver varmest i weekenden.

Efter en forholdsvis kølig juli måned kommer sommeren langt om længe på banen mod slutningen af denne uge med temperaturer, der kan nå op i nærheden af 30 grader.

Den slags hede vil uden tvivl trække en hel del indbyggere i hovedstadsområdet mod kysterne og en forfriskende tur i bølgen blå.

Med sommerens komme har vi tilladt os at samle en kort guide til badevandsforholdene i TV 2 Lorrys område.

Kend dit badevand

Først og fremmest anbefaler vi, at du downloader app'en Badevand.

Her kan du holde dig opdateret på badevandskvaliteten langs den sjællandske østkyst, København og syd for København.

Badevand app

Vurderingen af badevandskvaliteten er baseret på en computersimulering af koncentrationen af E.coli bakterier og enterokokker, som er en anden bakterieslægt.

Badevand får en rød fane, hvis simuleringen viser en risiko for, at badevandets bakteriekoncentration overskrider EUs grænseværdier. 

Tirsdag melder samtlige badezoner og strande langs Øresundskysten om god badevandskvalitet.

På Nordkysten melder livredningstjenensten om enkelte steder med rødt flag, mens der er gult flag på et par strande.

Den slags kan dog ændre sig fra dag til, så derfor anbelafes det, at man dagligt tjekker op på forholdene.

Kend dit badeområde

Trygfondens hjemmeside kan du få et overblik over, hvor og hvornår der findes livreddere. Trygfondens livredderne er på vagt hver dag fra klokken 10-18 i skolernes sommerferie og frem til den 19. august. 

Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste er på pletten frem til fredag den 9. august samt i weekenderne på udvalgte strande, som du kan se ved at klikke her.

Havnebade og Badezoner

I København skal man være opmærksom på forskellen mellem en badezone og et havnebad.

Du kan kende en badezone på, at den er markeret med bøjer og flyderør, hvor et havnebad er omkranset af et fysisk anlæg.

Vigtigst er nok, at al badning i en badezone foregår på eget ansvar, uden at der er livreddere tilstede.

Ved havnebadene er der livreddere til stede fra 15. maj til 15. september, når havnebadet er åbent.

Havnebadet er åbent døgnet rundt, og der er livreddere til stede fra 10-18.

De 5 baderåd

Badevandstemperaturer

I følge Badevandsudsigten ser det ud til, at man de kommende dage får det varmeste badevand mod den sydlige del af TV 2 Lorrys område.

Især de københavnske badezone og havnebade samt strandene ved Køge Bugt ser ud til at få dejlig lunt badevand hen mod weekenden.

Fredag ser badevandstemperaturen ud til at komme op på 22 grader og enkelte steder måske endda varmere. Herunder har vi samlet oplistet ti badesteder, hvor badevandstemperaturen ser ud til at nå højest.

Top ti varmeste badevand (frem til 7. august):

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Solskinsvejr blå himmel

Fantastisk forårsvejr - her kan temperaturen nærme sig 20 grader

halo

Spektakulært vejrfænomen over Køge

Regn og slud.

Regn, slud og snevejr - her er der størst risiko for sne

1

Her truer sne og slud i weekenden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere