Sølvgrå varevogn efterlyses i skudsag

VW Touran med skader foran er vigtigt spor i sagen om drabsforsøget i Københavns nordvestkvarter.

Den bil, som blev brugt ved skyderiet i København søndag eftermiddag, efterlyses af politiet.

Læs også: Flere skud affyret......

Det er en sølvgrå VW Touran af van-typen og har registreringsnummer AD

48 791.

Læs også: Mindst seks skud mod bilist i København

Lidt før klokken 17 forsvandt varebilen fra Nordre Fasanvej, hvor den kørte ad Ørnevej, oplyser lederen af politiets efterforskning, Brian Belling.

Formentlig har bilen en skade foran efter det drama, som sekunder forinden udspillede sig på Nordre Fasanvej.

Her blev den nemlig påkørt af en Mercedes i forbindelse med skyderiet.

Det var målet for skuddene - en 24-årig mand - som i sin bil kørte ind i angribernes Touran, mens bilerne kørte ved siden af hinanden.

I Touran'en bil sad to personer, har vidner fortalt politiet.

Søndag aften lyder det fra politiet, at der blev afgivet mindst seks skud mod den 24-årige mand i Mercedes'en. Han undgik dog at blive ramt.

Hvad manden har fortalt politiet, ønsker Brian Belling ikke at røbe.

Politiet håber søndag aften, at offentligheden kan hjælpe med at finde frem til den sølvgrå VW Touran.

Umiddelbart vurderer politiet det som en mulighed, at skyderiet kan henføres til personer med forbindelse til bandemiljøer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik