Solrød Brandstation står til at lukke

Efter 26 år med en brandstation i Solrød ser det ud til at være slut. Den står til at lukke - til stor bekymring for både borgere og brandmænd.

Det nye fællesberedskab, Østsjællands Beredskab, har ikke fundet plads til brandstationen i Solrød i fremtidsplanerne.

Østsjællands Beredskab er en ny fusion af beredskaberne i Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk.

Fusionsselskabet begyndte sit arbejde d. 1. oktober og præsenterede i dag sin plan for, hvordan brand- og nødindsatsen i de 8 kommuner kan indrettes bedst og billigst. Og det er altså uden Solrød Brandstation.

I fremtiden skal brande i Solrød i stedet slukkes af brandvæsnet fra Køge og Greve.

Nu skal beredskabsstyrelsen se på planen, og inden nytår skal den vedtages i de 8 kommuner.

Solrøds borgmester er dog skeptisk overfor planen:

"Jeg føler mig ikke helt sikker på, at vi kan opretholde samme standard i beredskabet i Solrød med den plan, der foreligger her. Jeg kan ikke stemme for en plan, hvor Solrød Brandstation bliver nedlagt, medmindre at jeg føler mig helt overbevist om, at beredskabet holder samme standard som i dag." Det siger Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune (V) til TV 2 Lorry.

Lars Robetje, der er beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, tør dog godt garantere, at borgerne i fremtiden vil være ligeså godt stillet som i dag:

"De brandmænd, der er tilknyttet Solrød Brandstation, arbejder kun på deltid og har derfor et job ved siden af. De skal derfor først bruge tid på transport, inden de kan rykke ud. Derfor er afgangstiden her fem minutter. På de omkringliggende brandstationer er fuldtidsbrandmænd

ansat, og de er på stationen hele tiden. Derfor er afgangstiden her et minut. Jeg kan derfor godt garantere, at brandbilerne i fremtiden vil være ligeså hurtigt fremme i fremtiden - også uden Solrød Brandstation."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik