Solbakken vil helst ikke græde i afskeden

Når Ståle Solbakken søndag for sidste gang har stået i spidsen for FCK, håber han ikke på, at han græder.

Den afgående FC København-træner Ståle Solbakken vil helst ikke græde, når han søndag takker af hos københavnerne, der hjemme i Parken møder nedrykningstruede AaB.

Nordmanden ser ikke frem til afskeden, hvor nordjyderne, som Solbakken i sin aktive karriere vandt DM-guld med, kan rykke ud af Superligaen.

- Jeg gruer for søndag. Det bliver ikke sjovt. AaB kan jo rykke ned. Det er ikke godt. Samtidig er jeg ikke så meget for hyldest og sentimentalitet.

- Jeg håber ikke, der kommer tårer, men jeg kan ikke afvise det. Jeg bliver rørt, men jeg vil prøve at stritte imod, siger Solbakken til B.T.
Men han føler sig parat til at sige farvel til FCK.

- Jeg føler, at jeg gør det rigtige, og jeg er klar til at forlade klubben. Men det bliver meget svært.

- Hvis bare jeg kunne nøjes med at være træner i Champions League, så var jeg gerne blevet her et år mere, men det vil klubben ikke gå med til, siger han.

Efter sommerferien skal Solbakken være cheftræner for den tyske bundesligaklub FC Köln.
Kampen mellem FCK og AaB begynder klokken 16.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik