Smykke­butik atter udsat for rambuktyve

For anden gang på få dage blev Forretningen Ulla Hyldtoft Smykker og Ure på Taastrup Hovedgade 77 i nat udsat for en rambuktyveri, skriver DAGBLADET Roskilde.

Alarmen gik klokken 01.55, da en stjålet Ford Escort fra København blev bakket ind i butiksfacaden med en sådan kraft, at bilen ikke kunne køre fra stedet. Herefter trængte ukendte gerningsmænd ind i butikken, hvor de knuste flere glasmontre og forsynede sig med smykker og ure.
- Vi har ikke overblik over, hvor meget der er stjålet endnu, men det er ure og smykker for flere hundrede tusinde kroner, siger Ulla Hyldtoft, imens støvsugeren får en pause fra arbejdet med at opsamle glassplinter.
Indbruddet er det andet på få dage. Natten til fredag i sidste uge var butikken også udsat for et rambuktyveri. Her blev udbyttet 58 ure, imens tyvene beskadigede 60 ure. Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, der har set noget mistænkeligt omkring Taastrup Hovedgade 77 omkring gerningstidspunktet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik