Smukt efterår: Send os dit billede og vind en præmie

Skoven er nu beklædt i masser af smukke efterårsfarver. Vi har været et smut derude for at fotografere med biolog Thor Hjarsen fra Verdensnaturfonden.

På trods af et tiltagende mørke så er efteråret uden tvivl en smuk årstid, når bladene skifter farve fra grønne nuancer til et samsurium af røde, gule og brune farver. 

TV 2 Lorry har været en tur i Bøllemosen med Thor Hjarsen fra WWF for at tage flotte billeder af den skønne efterårsnatur. 

quote Bladene indeholder grønkorn, og de bliver nedbrudt her om efteråret. Derfor ser vi alle de her smukke farver på træerne i denne tid.

Thor Hjarsen, Biolog

I den forbindelse vil vi gerne i samarbejde med Verdensnaturfonden udtrække en vinder, der får en gave i form af et stykke tøj fra WWF og en æske chokolade. Præmien går til det smukkeste efterårsbillede indsendt af vores læsere.

Alt du skal gøre er at lave et opslag på Instagram og benytte hashtaggene #wwfdk og #tv2lorry - så er du med i konkurrencen. 

 

Vi trækker tilfældigt en vinder blandt deltagerne torsdag d. 5. november.

Billeder med hashtagget #tv2lorry kan blive vist på vores Instagram-profil, på Facebook og på TV2lorry.dk.

Når man deltager i konkurrencen, giver man samtidig TV 2 Lorry retten til at bruge billeder med ovenstående hashtags på tv2lorry.dk og vores Instagram-side, hvor vi selvfølgelig henviser til billedets ejermand. 

Levering af gave aftales med vinderen, når denne er trukket. 

Artiklen fortsætter efter videoen

Thor Hjarsen fortæller hvad skoven byder på om efteråret. 

Derfor skifter bladene farve

De mange farver på bladene er et udtryk for, at skoven gør sig klar til at gå i vinterhi.

- Bladene indeholder grønkorn, og de bliver nedbrudt her om efteråret. Derfor ser vi alle de her smukke farver på træerne i denne tid, forklarer Thor Hjarsen fra WWF til TV 2 Lorry. 

- Skoven forbedereder sig på at gå i vinterhi, og det kan både ses ved bladene på træerne, fugle der trækker væk, egern der laver forråd og insekter der graver sig ned eller laver pupper.

Hvis du skal tage gode billeder

Når du skal en tur i skoven i weekenden og vil knipse efterårets bedste billede, så er der et bestemt remedie, der kan hjælpe dig. 

quote Skoven forbedereder sig på at gå i vinterhi, og det kan både ses ved bladene på træerne, fugle der trækker væk.

Thor Hjarsen, Biolog

En lommelygte kan nemlig ikke kun bruges til at lyse mørke rum op, men den kan faktisk også være brugbar, når det perfekte billede skal i kassen. Tag en lommelygte med ud på din 'fotosafari' og brug den til at lyse dine motiver op så den fremhæver farverne. 

Her er vores billeder fra dagens skovtur:

 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn
 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn
 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn
 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn
 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn
 
 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik