Små børn efterladt på togstation

Tre små børn blev ved en fejl efterladt på togperron, da deres voksne følgesvend ikke nåede af toget.

Enhver voksens mareridt udspillede sig lørdag på Ølby Station, da S-toget gjorde holdt om formiddagen.
En voksen, der rejste med tre børn i alderen halvandet til otte år, fik alle børnene ud af toget, men nåede ikke selv af, før de automatiske døre lukkede.
- Han kom ikke med ud, så der stod han pludselig med håret i postkassen, mens børnene stod tilbage på perronen, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Heldigvis havde den voksne mand en mobiltelefon, som han straks brugte til at ringe til politiet og til børnenes mor, der var i nærheden af stationen.
- Da vi kom til stedet var moren allerede kommet, så det hele endte lykkeligt. Men det har da været en slem forskrækkelse for familien, siger Carsten Andersen.
Det er ikke politiet bekendt, hvorfor manden nåede at hælde børnene af toget, men ikke selv kom med.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere