Slut med politi i teltlejren i Roskilde

Slut med at hyggelige betjente, der går rundt i uniform mellem de tusindvis af telte på Roskilde Festival og andre festivaler i Danmark.

De nye politikredse har indført nye rutiner, der betyder færre synlige betjente på musikfestivalerne, fortæller DR Sjælland.
Talsmand for Roskilde Festival, Esben Danielsen, er voldsomt utilfreds med, at politiet har meddelt Festival Danmark, at festivaler fremover bliver sidestillet med fodboldkampe. Derfor er det blandt andet slut med rutinekontrollerne i den store teltlejr, og det er meget ærgerlig, mener han:
- Vores teltlejr er en by med 110.000 mennesker, der overnatter i en hel uge. Det kan man ikke sammenligne med en fodboldkamp, som varer et par timer. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med politiet, der gik rundt i uniformen og lagde en dæmper på gemytterne - alene ved deres tilstedeværelse. Vi vil helt sikkert klage til justitsministeren og rigspolitichefen over beslutningen, siger han til DR Sjælland.
Politiinspektør Henrik Mikkelsen forsøger at berolige Roskilde Festival:
- Politiet holder ikke op med at patruljere. Opgaven bliver bare løst på en anden måde. Vi vil være til stede - bare ikke patruljere i uniform rutinemæssigt. Måske går vi rundt i civil og kigger efter narko. Og under alle omstændigheder vil vi altid rykke ud, hvis der sker noget, forklarer han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik