Hvis du har bevæget dig udenfor de seneste dage, har du kunnet mærke frosten bide.
Men det er ikke kun os mennesker, der bliver påvirket af kolde vejr.
Det gør dyr og planter også.
Det fortæller naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen.
- Vores natur er robust nok til at håndtere kulden. Det vil være individer, der dør, men arterne vil overleve, siger han.
Han påpeger, at særligt småfugle som musvitter, solsorte og gærdesmutter har det svært med kulden. Mens også landbrugsafgrøder har risiko for at blive ramt af frostskader.
Tre vintermyter
Men mens vintervejret slår nogle dyr og planter ihjel, giver det samtidig fornyet liv til en række af vintermyter.
Vi har forholdt naturvejleder Jes Aargaard til tre af dem:
Kan en svane fryse fast til isen?
- Ja, men så er der tale om en fugl, der er så svækket, at den ikke evner at flytte sig.
- En knopsvane, der har normal kondition fryser ikke fast. Enten så holder den isen fri ved at bevæge sig, eller også flytter den sig ud på de vandflader, hvor der fortsat er åbent.
Frostvejr fører til færre dræbersnegle og myg?
- Det har en meget lille marginal effekt. Myggens æg er lige nu dehydrerede, mens dræbersneglen har gravet sine æg langt ned i jorden. Det betyder, at langt de fleste af dem (æggene, red.) vil overleve. Men det kan selvfølgelig være, at vi får så lang og hård en frostperiode, at det kommer til at betyde noget, men der er vi slet ikke endnu.
- Det, der betyder noget, er, hvordan betingelserne er, når æggene begynder at klække. Det er afgørende, hvordan vejret bliver henover foråret. Her vil en kombination af masser af vand og varme være optimale vilkår.
Slår hård frost virus og bakterier ihjel?
- Nej, det er noget vrøvl. Virus og bakterier lever på mennesker. Når det er koldt udenfor, så klumper vi mennesker os sammen i vores små huse, og så er smitterisikoen væsentlig større, fordi vi deler rundt af virus og bakterier, siger han.
