Skud er affyret fra sort bil i Hundige

Ingen er tilsyneladende blevet ramt, efter at skud er blevet affyret i Askerød, siger politiet.

Meldinger om en skudepisode har onsdag ført til en større udrykning i et boligområde i Hundige.

- Vi har fået meldingen klokken 14.10, siger Simon Schwaner, der er talsmand for Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der skal være affyret skud fra en sort bil, som er kørt væk, siger Simon Schwaner.

Ingen personer skal være blevet ramt ved episoden, der fandt sted ved Krathuset i Askerød-bebyggelsen. I hvert fald har politiet ikke været i kontakt med nogen, der er blevet såret.

Netop i dette område har der tidligere været flere tilfælde af skyderier.

I begyndelsen af oktober blev der affyret en serie skud mod nogle beboerlokaler, som huser forskellige klubber og foreninger.

Skuddene har gjort beboere i området temmelig nervøse, har politiet tidligere fortalt.

I april i år blev der affyret skud i området, og tre unge fra Køge og Valby blev senere anholdt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik