Skoler skal hjælpe it-branchen

It-branchen skal have et bedre image blandt unge, så den truende mangel på arbejdskraft kan blive vendt.

Nu skal det være
slut med at sætte lighedstegn mellem it og nørder, og derfor
bliver der iværksat en kampagne under DANSK IT - en kampagne som
Langebjergskolen i Humlebæk er udvalgt til at være med i sammen
med fire andre skoler landet over. Det skriver Frederiksborg Amts
Avis.- Vi mener i høj grad, at en image-ændring bedst sker
gennem skolerne, hvor de unge dannes, og hvor deres fremtidige
valg påvirkes, fortæller pressekonsulent hos DANSK IT, Morten
Larsen.Hos DI Itek, som er et branchefællesskab i Dansk Industri
for virksomheder inden for it, tele, elektronik og
kommunikation, er man glad for DANSK ITs initiativ.- En af vores
vigtigste opgaver er at fortælle de unge mennesker, at der er
mulighed for spændende job. Det er en rigtig god ide, at man
starter allerede i folkeskolen, siger chefkonsulent hos DI Itek,
John Sarborg.Det er ikke tilfældigt, at kampagnen kommer netop
nu. I 2007 vurderede den digitale tænketank CIO Innovation
forum, at it-branchens image var så dårligt, at der på daværende
tidspunkt manglede mellem 5000 - 6000 medarbejdere i
branchen.»It har et svagt image i befolkningen. Det får mange
unge - og kvinder - til at vælge it-uddannelser og it-job fra«,
konkluderede tænketanken.DI Itek vurderer ikke manglen på
arbejdskraft til at være så høj som i 2007 men erkender, at der
mangler folk.- Vi har spurgt vores medlemmer, og 29 procent
fortæller, at de har svært ved at finde kvalificeret
arbejdskraft, siger John Sarborg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik