Skoler får halv million til ny naturbase

Roskilde Kommune får sig en ny naturbase. Det ligger nu helt fast efter, at skolerne i Roskilde Nord har søgt og fået ikke mindre end 521.000 kroner af Skov- og Naturstyrelsen til projektet »Naturbasen.«, skriver DAGBLADET Roskilde.

De mange penge betyder, at skolebørnene i løbet af 2010 for første gang kan rykke undervisningen ud i den nye Gulddysseskov mellem Gundsømagle og Jyllinge.
- Det er fantastisk, at vi har kunnet lande de mange penge. Det betyder, at det projekt, som vi alle går og ønsker os, virkelig kan blive til noget. Det er ikke for optimistisk at tro på, at de ting, som skal bygges, står klar i løbet af 2010, siger skoleleder på Jyllinge Skole, Kai Aabrandt.

Han vil dog ikke kalde »Naturbasen« for en skovskole.
- Tanken er, at vi skal have bygget en base, hvorfra vi kan tage ud og bruge skoven til undervisning. I første omgang tænkte vi på naturfagene, men andre fag vil også kunne flytte undervisningen ud i skoven, siger Kai Aabrandt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik