Skolefusioner er på vej i Køge Kommune

To skolefusioner er på vej i Køge Kommune, idet der indføres fælles ledelse for henholdsvis Skovboskolen og Gørslev Skole, samt for Vemmedrupskolen og Lellinge Skole, skriver DAGBLADET Køge.

De to fælles ledelser får sæde på Skovboskolen og Vemmedrupskolen, og den fælles ledelse indføres fra den 1. august i år.
Til gengæld indføres fælles skolebestyrelser først fra 2010 for Gørslev Skoles og Skovboskolens vedkommende, og fra 2012 for Vemmedrupskolen og Lellinge Skole.
- Bekymringen hos de små skoler har gået på, om det hele skulle ende med to skoler, eller om de ville forblive fire selvstændige - og det vil de, men med fælles ledelsesstruktur to og to, siger formand for skoleudvalget, Johnna Stark (SF).
På både Gørslev Skole og Lellinge Skole gik bølgerne højt i efteråret, da det pludselig blev kendt, at byrådet i budgettet havde kalkuleret med sammenlægningerne af skolerne. Men en række møder de seneste måneder har blødt op for situationen, og på Gørslev Skole er man tilfreds:
- Vi har fået snakket tingene igennem på nogle ganske udmærkede møder, hvor der har været rigtigt god kontakt, og vi føler, at vi har været med til at forme et set-up for de to skoler (Gørslev Skole og Skovboskolen, red.) Vi er blevet lovet fra politisk side, at man ikke vil nedlægge Gørslev Skole. Den forbliver en selvstændig skole, siger de, og den skal laves så god som mulig, beretter Kaj Mortensen, mangeårig formand for skolebestyrelsen på Gørslev Skole.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik