Skimmelsvamp tvinger beboere til at flytte

Aldrig før har man i Boligforeningen AAB's historie været nødsaget til at genhuse så mange beboere permanent grundet skimmelsvamp.

Siden årsskiftet har 31 beboere ufrivilligt sagt farvel til deres hjem på Amager. 51 står i kø for at komme væk, skriver Boligen, der udkommer onsdag, og som udgives af BL - Danmarks Almene Boliger.

Problemerne er så voldsomme, at der handles akut. Indtil videre har boligforeningen været tvunget til at genhuse en fjerdedel af de i alt 239 beboere permanent.

Tallet er kun foreløbigt. For i øjeblikket er Teknologisk Institut i samarbejde med Boligforeningen systematisk gået i gang med en gennemgang af samtlige boliger.

Og det vil sige, at der med tiden kan dukke endnu flere boliger op, som er så skimmelsvampsbefængte, at de udgør en direkte sundhedsmæssig risiko for beboerne.

Ifølge direktør Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB, er byggeriet, der er fra 1942 og består af punkthuse, i sin tid bygget uhensigtsmæssigt. Dårlig hulrumsisolering kendetegner boligerne, og med sine små rum er boligerne ikke kun svære at møblere, men også ventilere, udlufte og varme op.

Problemet er kun blevet forværret, da man på et tidspunkt foretog vinduesudskiftninger. Vinduerne blev tætte, og den naturlige ventilation fra gamle utætheder forsvandt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik