Den amerikanske sumpskildpadde blev som lille skildpadde fanget i en plastikken fra en sixpack, som holder dåser samlet, og da den ikke kunne komme fri, levede den videre med plastikken.
Det er en usædvanlig historie, at Peanut har overlevet - og det er da helle ikke uden mén:
'Den blev reddet, men dens indre organer er blevet misdannede i denne langsomme proces. Skjoldet retter sig jo ikke ud igen, men den lever i bedste velgående et sted i USA,' beretter biologen Anders Kofoed.
Peanuts skæbne er langt fra enestående, for rigtig mange dyr lider samme skæbne, og bliver fanget i plastic, som er et kæmpe stort miljøproblem.
'Det sker virkelig for mange dyr ude i naturen. Det er potentielt vores tids asbest-skandale. Der flyder store øer af plastic rundt derude. Hvis vi samlede det hele sammen, ville vi have en ø på størrelse med kontinentet Afrika, ' siger Anders Kofoed.
Se hele interviewet med biolog Anders Kofoed i Kont@kt her:
Du kan også følge Kont@kt på facebook. Like os her: www.facebook.com/lorrykontakt