Det er et samlet byråd, der har indgået budgetaftale for de kommende fire år.
Kommuneskatten sænkes med 0,2 procent og ejendomsskatten med 1,07.
De Konservative, som stemte for budgettet, er dog ikke udelt begejstrede. De havde gerne set, at ejendomsskatten havde fået et betydeligt større hak nedad.
Aftalen indeholder også en styrket erhvervsindsats, afskaffelse af natslukning af vejbelysningen i weekenden samt øget tilskud til strandrensningen. Og så er det besluttet at placere et genoptræningscenter i det nu lukkede posthus i Solrød Center.