Skat får ikke inddrevet ubetalte p-afgifter

På fire år er det beløb, Roskilde Kommune har til gode i ubetalte parkerings-afgifter, fordoblet. Fra omkring 600.000 kroner i januar 2006 til 1,2 millioner kroner i dag, skriver DAGBLADET Roskilde.

Tidligere kradsede kommunen selv afgifterne ind. Men fra november 2005 overtog Skat opgaven.
- Det er helt tydeligt. Da vi selv kunne inddrive, var restancen (det beløb, kommunen har til gode, red.) slet ikke så høj, som den er nu, siger Jette Rasmussen, chef for Borgerservice i Roskilde, der håndterer kommunens parkeringsafgifter.
Den 1. januar 2006 havde Skat 939 ubetalte parkeringsafgifter fra Roskilde liggende. I november måned i år var det tal 1353. Den ældste af dem er fra 2001.
- Alle de penge, kommunen har som udestående hos borgerne, er jo penge, vi mangler. Og det gælder selvfølgelig også her, fortæller Jette Rasmussen.
Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen (S) kritiserer Skat.
- For mig er det her bare en understregning af, at Skat har gjort det enormt dårligt, siden det overtog inddrivelsen, siger han til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik