Skærpet tone i valgkampen

Borgmester Marie Stærke (S) er vred over et nyhedsbrev fra Demokratilisten, hvor i formanden Erling Fundal betegner hende som »Babyface«, skriver DAGBLADET Køge.

Et nyhedsbrev fra Demokratilisten vækker vrede i den
socialdemokratiske lejr.I nyhedsbrevet beskriver
Demokratilistens formand Erling Fundal borgmester Marie Stærke
(S) som »Babyface«. Den politiske tone bliver altid en oktav
højere i slutningen af en valgkamp, men borgmester Marie Stærke
mener, at Demokratilistens formand har formået at sænke den
politiske limbo-stang til et nyt lavpunkt.
- Jeg synes, det er nederdrægtigt, og jeg ville blive virkelig
ked af det, hvis det er niveauet i byrådet fremover. Jeg vil
ikke ud i nærmere pædagogiske overvejelser om hans motiver, men
det tyder på en vis desperation og usikkerhed, siger borgmester
Marie Stærke.
Hun ærgrer sig over, hvad hun mener er en stadig mere usaglig
tone i debatten.- Jeg har temmeligt brede skuldre, men igennem
de sidste tre uger er tilsviningen i blandt andet læserbreve
steget markant. Det er okay, at man er uenige eller utilfredse
med hinandens indsats, men det her er bare for lavt. Jeg har
ikke set andre steder, hvor man nedværdiger sig til at beskrive
hinanden sådan, siger Marie Stærke (S).
Hos Demokratilisten beklager formanden Erling Fundal sin
formulering, som han betegner som en fejl, der skyldes en
afsmittende effekt af intern jargon.
- Det var en smutter, men det var jo heller ikke negativt i
den forstand. Det betyder jo bare et ansigt fri for rynker, og
det er hun jo. Det var slet ikke ment nedsættende, og jeg
undskylder gerne, hvis borgmesteren ønsker det, siger Erling
Fundal.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik