Sigtet for at røve bordel med støttefod

Ung mand fængslet for at røve bordel med støttefod

En varetægtsfængslet nægter røveri mod bordel i Valby, hvor våbnet muligvis var en støttefod til en cykel.

En dommer i København har søndag varetægtsfængslet en 25-årig mand, der er sigtet for at stå bag et røveri mod et bordel i Valby tidligere på måneden. Det skriver Ekstra Bladet.

Røveriet skete om aftenen fredag den 10. januar, da en maskeret mand sparkede døren ind til bordellet på Retortvej 64 i den københavnske bydel.

Med en knivlignende genstand truede røveren personalet til at udlevere en pengekasse, inden han stak af på en lys racercykel.

Ifølge Ekstra Bladet nægter den sigtede sig skyldig, men erkender, at han nogle timer inden røveriet var på bordellet for at spørge efter en pige.

Efterfølgende fandt politiet en støttefod til en cykel eller en knallert i nærheden af bordellet. Støttefoden menes at være identisk med gerningsvåbnet, skriver Ekstra Bladet.

Manden er foreløbigt varetægtsfængslet i 24 dage.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik