Seks særlige gudstjenester juleaftensdag

Overalt i Lorryland vælter folk i kirkerne den 24. december. Her får du nogle bud til at opleve en helt særlig julegudstjeneste i løbet af dagen.

Nu nærmer julen sig for alvor, og der er igen i år meldt om fuldt hus massevis af steder den 24. december, som er blandt årets største dage for både kirkerne og præsterne. 

Under selve dagen bliver der mange steder afholdt flere forskellige typer gudstjenester, og der kan også være stor forskel på, hvilken gudstjeneste man kan opleve rundt omkring i de forskellige sogne.

I mange kirker er børnegudstjenester en fast tradition om formidaggen. Herefter følger typisk et par almindelige gudstjenester, og til sidst på aftenen runder rolige midnatsgudstjenester hele dagen af. 

En julegudstjeneste kan være en rigtig god mulighed for at komme en tur ud i landet og få nye indtryk. Derfor har vi ringet til Helsingør, Roskilde og Købehavns Stift og spurgt, hvor man i år kan få den helt særlige oplevelse. 

Helsingør Stift

Helsingør Stifts domkirke ligger i Helsingør og hedder Skt. Olai Kirke. Den har plads til 800 kirkegæster, og juleaftenensdag er der tre gudstjenester klokken 13.00, 14.30 og 16.00. Der forventes op til flere tusinde gæster i løbet af dagen. 

Hvis man vil opleve en noget mindre kirke, kan det ifølge Stiftet anbefales at tage til Hørsholm Kirkes gudstjeneste i løbet af dagen. Kirken er dog meget populær, så derfor har de lukket dørene de seneste år, eftersom der kun er plads til 350 gæster. 

Hørsholm Kirke
Hørsholm Kirke
Foto: John Hartmann

Hørsholm Kirke er placeret på i en ø midt i søen i Hørsholm Slotshave. Man kan derfor ikke undgå at komme i julestemning, hvis man vælger at tage turen forbi. Der er gudstjenester klokken 10.00, 12,00, 13.30, 15.00 og 16.30. 

Ønsker man i stedet at høre skønsang kan man tage forbi julegudstjenesten i Fredensborg Slotskirke klokken 14.30, hvor pigekoret synger julen ind. 

Et helt andet alternativ ligger i Søborg, hvor Haraldskirken ligger. Den skiller sig ud, idet Søborg er et meget internationalt sogn, og derfor har kirken også tilknyttet engelsktalene præster.

I Danmark bor der mange udlændinge, som bekender sig til den kristne tro, og nogle vælger i julen at kommer forbi  Søborg - for eksempel ved deres midnatsgudstjeneste kl. 23.30. 

Roskilde Stift

I kirkerne rundt i Roskilde Stift er det en meget vigtig prioritering at holde fast i traditionerne henover julen. Derfor er omdrejningspunktet i de fleste kirker at gøre de ting, man altid har gjort. 

Derfor synger gæsterne de sange, som de kender, og går sammen ud af kirken til 'Dejlig er jorden'.

Der er dog enkelte kirker, som skiller sig ud. En af dem er Ølsemagle Kirke, som ligger nord for Køge. Her har Jørgen Lunds prædiken en anden lyd. Og præsten bliver beskrevet som en faverig personlighed, der gør tingene på sin egen måde. 

Gudstjenesten i Ølsemagle Kirke med Jørgen Lund kan opleves klokken 13.00 og 15.00. 

En anden helt speciel kirkeoplevelse man kan få, inden julemaden skal indtages, ligger i Ishøj. Her ligger Vejleå Kirke, som er kendt for sin helt specielle arkitektur.

Vejleå Kirke
Vejleå Kirke
Foto: Claus Bech

Det gør det samtidig ikke mindre specielt, at den ligger tæt op ad Ishøj Bycenter, hvor den moderne Vejleå Kirke er meget iøjenfaldende. 

Der er børnegudstjeneste i kirken klokken 11.00 og almindelig gudstjeneste klokken 13.00 og 15.00. 

Den største kirke i Stiftet er Roskilde Domkirke, som har over 5000 gæster i løbet af den 24. december. 

Københavns Stift

Den mest populære kirke i Københavns Stift er  Vor Frue Kirke i Indre By, hvor cirka 4000 gæster kommer forbi til de forskellige julegudstjenester i løbet af juleaftensdag. 

Julegudstjenesterne om eftermiddagen er de mest besøgte, men midnatsgudstjenesten skiller sig ud ved at være en meget smuk begivenhed, hvor der er lidt mere plads til ro og eftertanke. Den starter klokken 23.30 og varer en time. 

Hvor Vor Frue Kirke er fra begyndelsen af det 19. århundrede, kan man modsat opleve en topmoderne kirke i Ørestad. 

Kirken, som går under det lidt aparte navn, Kirken i Ørestad, blev indvidet tidligere i år i bygningen 8-tallet, som er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels. 

Kirken i Ørestad
Kirken i Ørestad
Foto: Københavns Stift

Tidligere har kirkerummet været en ejendomsmæglerforretning, men nu kan man altså komme ind i 8-tallet i løbet af den 24. december, hvis man foretrækker et mere moderne kirkerum. 

Der er plads til cirka 100 kirkegængere i Kirken i Ørestad, og de første julegudstjenester i kirkens historie foregår henholdsvis klokken 14.00 og 15.30 juleaftensdag.

For børnefamilierne i Københavns Stift er Helligaandskirken er én af flere kirker, som holder julegudstjenester, hvor gudstjenesten foregår på børnenes præmisser. Det samme gør blandt andet Bellahøj Kirke og Flintholm Kirke.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere