Seks broer og tunneller skal renoveres i år: Her ligger de

I Danmark er der 2500 statslige broer og tunneller, der er med til at binde alle landsdelene sammen. Og det er Vejdirektoratets opgave at vedligeholde dem. Seks fra Lorryland skal renoveres i år.

I år vil 21 broer og tunneller blive renoveret på landsplan i løbet af 2019, og seks af dem ligger i TV 2 Lorrys område.

Vejdirektoratet skal nemlig udbedre skader og forny broernes beskyttelse mod det danske vejr, så de kan holde i mange år endnu.

- Velfungerende broer og tunneller spiller en vigtig rolle, når danskernes hverdag skal hænge sammen, og når erhvervslivets gods skal effektivt fra A til B. Men broerne bliver løbende slidt, siger Niels Højgaard Pedersen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Arbejdet udføres hovedsageligt fra forår til sensommer. Vejret er nemlig afgørende for flere af reparationerne – både ved større og mindre broer.

De planlagte bro- og tunnelarbejder i 2019 i TV 2 Lorrys område

- Hvert år, når foråret melder sig, går vi i gang med at fremtidssikre broernes bærende konstruktioner og udskifte de slidte dele, så deres levetidsomkostninger bliver mindst mulige. Den løbende vedligeholdelse er med til at sikre, at de danske bilister fortsat kan komme nemt og sikkert rundt.

For at minimere generne forsøger Vejdirektoratet som udgangspunkt at holde broerne åbne for trafik på trods af selv meget omfattende reparationer. Desuden lægges de mest generende arbejder uden for myldretiden.

Af de seks bro- og tunnelrenovationer er særligt tre af den større slags.

Fiskebækbroerne, der fører Hillerødmotorvejen over Frederiksborgvej skal have nyt autoBroværn, mens Frederikssundsvejs-tunnelen skal have nye bomme og ny skiltning for trafikregulering.

Og så er der Helsingørmotorvejen i Hellerup, der skal have lavet en forstærkning af spunsvæg, og den renovering volder særlige problemer for Vejdirektoratet.

- Det er en ret stor opgave, og den har vi arbejdet på nogle år, fordi det giver os nogle udfordringer. Det støjer, det støver og generer trafikken, så det er en vanskelig sag for os, siger Niels Højgaard Pedersen til TV 2 Lorry.

Fem broer og en tunnel i Lorryland skal renoveres her i 2019.
Fem broer og en tunnel i Lorryland skal renoveres her i 2019.
Foto: Vejdirektoratets grafik

I de tilfælde, hvor en spærring er nødvendig, inddrages kommuner og erhvervsliv, så spærringen lægges så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til blandt andet kørsel med landbrugsmaskiner og varekørsel.

Tidsplanen for hvert broarbejde og de forventede trafikgener vil løbende blive offentliggjort.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

20200924-161621-5-1920x1279we

Bro-formand kritiserer borgmesters ønske om afskaffelse af brobetaling

Køge Bugt Motorvejen i Greve, trafik

Greve-borgere vil også have del i støjpulje: "Vi kan ikke holde larmen ud"

Bispeengbuen

playNedgravning af Bispeengbuen kastes ind i forhandlinger om trafikaftale

20120219-170141-5-1920x1280we

Borger ønsker S-tog til Fredensborg - nu lytter politikerne

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere