Se listen: Så ofte er pædagoger og lærere i din kommune syge

I Albertslund har de kommunalt ansatte flest sygedage i hovedstadsområdet. I Lejre har man færrest sygedage.

Lærere, pædagoger og andre ansatte i kommunerne i hovedstadsområdet var i gennemsnit  mere syge i 2021, end de var i 2020. 

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). 

I TV 2 Lorrys sendeområde er det gennemsnitlige sygefravær målt i dagsværk per fuldtidsbeskæftiget for 2021 således opgjort til 13,9. I 2020 var tallet 12,9. 

Der er dog stor forskel på, hvor meget sygefravær de ansatte i hovedstadsområdet kommuner havde i 2021. 

I tabellen herunder kan du se, hvor syge de kommunalt ansatte var i din kommune:

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

KommuneSygefravær målt i dagsværk per fuldtidsbeskæftigede 2021
Albertslund15,2
Glostrup15,1
Brøndby15,0
Helsingør14,9
Ballerup14,8
Frederikssund14,6
Fredensborg14,5
Hvidovre14,4
Hørsholm14,4
Køge14,4
Roskilde14,4
Ishøj14,3
Rudersdal14,3
Stevns14,2
Herlev14,2
Halsnæs14,0
Tårnby14,0
Rødovre13,9
Allerød13,9
Hillerød13,7
Frederiksberg13,7
Egedal13,6
Lyngby-Taarbæk13,5
Furesø13,5
Greve13,4
Gladsaxe13,4
København13,4
Gentofte13,3
Dragør13,3
Solrød13,1
Gribskov13,0
Høje-Taastrup13,0
Vallensbæk12,9
Lejre11,5

Hvem er ansat i kommunerne?

  • Ansatte inden for social- og sundhedsområdet (sosu) udgør cirka 20 procent. 
  • Dernæst kommer lærere med cirka 13 procent. 
  • Pædagoger i daginstitutioner udgør cirka 10 procent. 
  • Omkring 75 procent af medarbejderne i kommunerne er kvinder.


Kilde: Den Store Danske

En nærmere granskning af udviklingen i sygefraværet fra 2020 til 2021 blotlægger, at kommunerne Frederikssund, Hørsholm og Greve har oplevet en markant stigning i antallet af sygedage blandt det kommunale personale. 

Også på landets største arbejdsplads, Københavns Kommune, har sygefraværet taget et hop - særligt blandt personalet i børnehaver og vuggestuer. Det kan du læse meget mere om her.

På kortet herunder kan du se, hvordan sygefraværet har udviklet sig fra 2020 til 2021 i din kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik