Se kortet: Nu kan du også overnatte i disse 24 skove i hovedstadsområdet

Initiativet med fri teltning kommer samtidig med, at danskerne søger mere ud i naturen på grund af coronavirus.

I denne uge blev det tilladt at slå telt op i yderligere 24 af de statsejede skove i TV 2 Lorrys område. 

Dermed er der blevet åbnet op for fri teltning i 46 af de danske skove i sendeområdet. 

Det oplyste Miljø- og Fødevareministeriet tidligere i denne uge i en pressemeddelelse.
Initiativet kommer som følge af, at mange danskere har skulle ændre deres ferieplaner på grund af coronavirus.

- Vi bruger naturen rigtig meget i denne særlige tid, hvor der er behov for plads og højt til loftet.

- Mange vil holde sommerferie herhjemme, og der er plads til alle, hvis vi blot spreder os, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Hun uddyber, at initiativet med fri teltning giver flere danskere mulighed for at gå på opdagelse i naturen.

Herunder kan du se et kort over de nye områder i TV 2 Lorrys sendeområde, hvor du kan slå telt op:

Artiklen fortsætter under kortet...

Her kan du se et kort over samtlige naturområder i Danmark, du kan overnatte i.

Mere natur i coronatid

Samtidig har ministeriet søndag offentliggjort en ny rundspørge, der viser, at hver fjerde dansker har besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før coronakrisen.

At danskerne valfarter til naturområder, fremgår blandt andet af Naturstyrelsens tællere i udvalgte områder. 

De viser blandt andet, at besøgstallet i Naturpark Amager er steget med 70 til 160 procent fra 15. marts – 1. maj 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. I Hareskov ved Værløse er besøgstallet steget med 90 procent. 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Nu er der i alt 46 naturområder, du kan sove i:

Aggebo Hegn, Gilleleje

Fasanskoven, København

Kongelunden, København 

Pinseskoven. København 
Brødemose Skov, Frederiksværk 
Brødeskov, Hillerød 
Danstrup Hegn, Fredensborg 
Endrup Hegn, Fredensborg 
Farum Lillevang, Farum 
Folehaven, Hørsholm 
Fælleseje Skov, Næstved 
Ganløse Eged, Ganløse 
Ganløse Ore, Farum 
Grønholt Hegn, Hillerød
Grønholt Vang, Hillerød 
Grønnæsse Skov, Hundested 
Græsted Hegn, Gilleleje
Hammer Bakker, Hornsherred 

Jonstrup Vang, Måløv 

Lille Hareskov, Værløse 

Store Hareskov, Værløse 
Højbjerg Hegn, Helsinge 
Kelleris Hegn, Helsingør 
Klosterris Hegn, Helsingør 
Krogenberg Hegn, Helsingør
Krogenlund, Lynge 
Lystrup Skov, Slangerup
Nyrup Hegn, Helsingør 
Nyvang, Farum 
Nørreskoven, Værløse
Ravnsholt Skov, Allerød
Rude Skov, Holte 
Ryget, Værløse 
Sjælsø Lund, Hørsholm 
Slagslunde Skov, Ølstykke
Snævret Skov, Esrum 
Sperrestrup Skov, Ølstykke 
Stasevang, Hørsholm
Store Dyrehave (delvis), Hillerød 
Store Lyngby Skov, Frederiksværk 
Sønderskov, Allerød 
Terkelskov, Farum
Tokkekøb Hegn, Allerød
Uggeløse Skov, Slangerup 
Vestskoven (vest for Ring 4), København 

Hyrdehøj skov, Roskilde

Spejdere glade for fri teltning

Hos Spejderne har man tidligere efterspurgt mere fri teltning i Danmark.

Derfor er bevægelsen glad for, at der nu er bedre mulighed for at kunne overnatte i naturen.

- God adgang til naturen er afgørende for, at børn, unge og voksne kan få gode friluftsoplevelser og samtidig lære at tage vare på vores fælles natur.

- Med knap 80 ekstra skove til fri teltning bliver der bedre mulighed for, at flere kan tage på små eventyr i naturen og opleve magien ved at sove i det fri, siger formand for Spejderne, Kristine Clemmensen-Rotne.

Husk på reglerne

Fri teltning betyder, at man må slå sit telt op i bestemte statsskove uden at booke på forhånd eller spørge om lov.

For at beskytte naturen er der dog regler for, hvordan teltningen skal foregå.

Eksempelvis må man højst slå to telte op ved samme sted, og teltene må ikke være større end et 3-mands-telt. Derudover må man kun overnatte en enkelt nat på det samme sted.

Initiativet henter inspiration fra allemandsretten, som er kendt fra Sverige.

Interessen for at overnatte i den danske natur er stigende.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet var der i marts og april over 50 procent flere bookinger af lejrpladser sammenlignet med sidste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik