Se listen: Disse skoler er lukket ned grundet coronasmitte

Flere skoler i TV 2 Lorrys sendeområde er pt ramt af coronasmitte i sådan en grad, at man må lukke ned.

Smittede elever og lærere får flere skoler til at lukke midlertidigt i TV 2 Lorrys område.

Mandag var turen kommet til Langelinieskolen.

Her er skolens indskoling lukket ned grundet skolens børn og voksne.

Det skriver skolen selv på sin hjemmeside.

- Efter dialog med skolens ledelse har sundhedsmyndighederne, grundet de seneste coronasmittetal blandt børn og voksne på skolen, i dag besluttet, at skolens indskoling på Kastelsvej – både skoledelen og fritidsinstitutionen, skal holde lukket i næste uge, lyder det.

Nedlukningen gælder ikke for SPK eller for skolens matrikel i Holsteinsgade 41.

Skolen oplyser, at der vil være nødpasning på Kastelsvej for de elever, der ikke har mulighed for at være hjemme.

Elever, forældre og personale orienteres yderligere, om undervisning og nødpasning, via skolens AULA.

Dermed er der lige nu fem skoler i TV 2 Lorrys sendeområde, som pt er ramt af så kraftig coronasmitte, at man må lave lukke ned.

Af tabellen nedenfor kan du se de aktuelle påbud om lukning eller restriktioner på dagtilbud, skoler eller andre uddannelsesinstitutioner. Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

KommuneSkole eller andre uddannelsesinstitutionerTypeDato for påbud
KøbenhavnEllebjerg Skole (Indskoling og KKFO)Midlertidig nedlukning 24. november 2021 
KøbenhavnLergravsparkens Skole (0.-5. årgang, KKFO og klubtilbud)Midlertidig nedlukning 25. november 2021
Gladsaxe Den Lille Skole (Mellemtrin og klub)Midlertidig nedlukning 25. november 2021
TårnbySkelgårdsskolen (1. årgang og SFO)Midlertidig nedlukning 27. november 2021
KøbenhavnLangelinieskolen (0.-4. årgang, fritidsordning og klub)Midlertidig nedlukning Midlertidig nedlukning 28. november 2021
Styrelsen for patientsikkerhed

Ingen kommuner bliver automatisk nedlukket nu

Ved mere end 400 smittetilfælde per 100.000 indbyggere anbefaler sundhedsmyndighederne blandt andet at inddele børn i dagtilbud i mindre, faste grupper, mens grundskoler opfordres til at undlade undervisning på tværs af klasser.

Incidenstallet gør det muligt at sammenligne smitten i kommuner af forskellig størrelse ved at omregne smitten til et fast indbyggertal.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Anbefalede tiltag ved overskridelse af smittegrænse

Herunder følger et overblik over anbefalingerne.

Gælder for alle borgere i området:

  • Anbefales at lade sig teste og blive vaccineret.

    På tværs af nedenstående områder:
  • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger og vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af covid-19.


Dagtilbud og lignende:

  • Opfordring til at dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling.
  • Opfordring til, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

Grundskoler, herunder SFO og fritidstilbud:

  • Opfordring til, at undervisning så vidt muligt foregår i stamklasser i det omfang, det er foreneligt med almindelig undervisning.
  • Opfordring til, at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
  • Opfordring til to ugentlige test af børn fra 9-11 år, som ikke tidligere har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 måneder samt opfordring til to ugentlige test fra 12 år og op, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder.
  • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevis i frikvarterer og pauser.
  • Opfordring til at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser. Sociale arrangementer med primært socialt formål såsom klassefester, fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden for stamklassen.
  • Opfordring til at holde afstand blandt medarbejdere og forældre. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og elever og medarbejdere imellem.

Efterskoler, frie fagskoler, kostafdelinger på fri- og privatskoler:

  • Opfordring til to ugentlige test af børn fra 9-11 år, som ikke tidligere har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 måneder samt opfordring til to ugentlige test fra 12 år og op, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder.

Kilder: coronasmitte.dk, Ritzau

Tidligere blev der fra regeringens side indført en automatisk nedlukningsmodel, som dog ikke blev forlænget efter 1. september i år.

Siden har der pågået intensiv overvågning af smitten på kommune- og sogneniveau, hvor man i stedet har arbejdet med anbefalinger til tiltag, der ville kunne blive taget i brug, hvis smitten skulle stige.

Børn anbefales vaccination

Fredag meddelte Sundhedsstyrelsen, at den anbefaler at få børn i alderen 5-11 år vaccineret. Tidligere har det i Danmark alene været muligt for personer på 12 år og opefter at blive vaccineret mod coronavirus.

Søndag klokken 09.20 gav Region Hovedstaden sit første stik til et barn i den nye vaccinationsgruppe.

Styrelsen har ikke et officielt mål for, hvor stor en andel af aldersgruppen der skal vaccineres.

Der er i alt 431.256 børn i aldersgruppen 5-11 år. Invitationerne sendes dog ud løbende.

I næste uge vil børn i alderen syv til ni år blive inviteret, mens børn på fem og seks år vil blive inviteret fra 6. december.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik