Se kortet: Så mange kviktests er der foretaget i din kommune

Fredag lukker Copenhagen Medical deres mange kviktestcentre. Men hvor mange næsetest har de egentligt foretaget? Det kan se på kortet i artiklen. Her finder du også de steder, hvor det stadig vil være muligt at blive kviktestet - dog mod betaling.

Sprit af, puds næse og gør dig klar til den roterende vatpind i din næse.

De fleste af os har vænnet os til den - mere eller mindre - ubehagelige situation, nemlig corona-kviktest.

Men i takt med at folk er blevet vaccineret, og corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, er behovet for kviktest også dalet.

Det betyder, at Copenhagen Medical, der har udbudt kviktest i hovedstadsområdet, lukker deres mange kvikcentre. Det sker fredag kl. 16.

I den forbindelse har de opgjort, hvor mange gange deres podere har stukket en vatpind op i borgernes næse. 

På kortet herunder kan du se hvor mange gange, det er sket i din kommune.

Selvom de mange kviksteder lukker, vil det dog stadig være muligt at få en kviktest. 

Copenhagen Medical åbner nemlig en række nye sundhedscentre I København, Helsingør og Rudersdal, hvor der tilbydes sundhedsmæssige ydelser mod betaling. 

Du kan se hvor i faktaboksen herunder.

Her kan du stadig få en kviktest

Desuden vil de også tilbyde hurtigtest i nødstilfælde, hvor det er afgørende, at borgeren får et hurtigt svar.

Hurtigtest i nødstilfælde kan fås på Region Hovedstadens seks store PCR-teststeder: Københavns Lufthavn, Valby, Nørrebro, Ballerup, Hillerød og Taastrup.