Se fly-fotografens unikke billeder af den snedækkede landsdel

Luftfotografen Nicolas Cosedis oplever en næsten eksplosiv interesse i sine stemningsfulde billeder. Nu har han været i luften for at fange vinterlandskabet.

Måske kan du genkende stilen i hans unikke luftfotos. 

På under et år har Nicolas Cosedis samlet 50.000 følgere på Instagram, hvor han deler sine billeder, der viser København og omegn fra en helt ny vinkel. 

Nicolas Cosedis har arbejdet som fotograf i omkring 15 år, men det er først i løbet af 2020, at han for alvor dedikerede sig til sin passion for luftfotos og sin kærlighed til København.

I løbet af de seneste 12 måneder har han taget luftfotos gennem alle årets fire årstider, og han har set frem til denne tid med sne. 

For ham skaber det nemlig en helt speciel stemning: 

- Der er noget idyl over den sjældne sne og isvinteren, der skaber en nostalgisk følelse. Det føles næsten eventyrligt, siger han. Måske netop fordi at vi aldrig helt ved, hvor længe fnuggene bliver liggende.

Fuglebakken på Frederiksberg
Fuglebakken på Frederiksberg
Foto: Nicolas Cosedis

Som en dåse makrel i luften

Billederne fra oven ser måske idylliske ud, men det er ikke altid den oplevelse man får i selve flyet under rundturen, forklarer Nicolas Cosedis.

Det lille Cessna-fly er fra 1982, og sådan et skal være så let som muligt. 

Der er altså ikke meget isolering, og han beskriver det som at flyve rundt i en dåse makrel. 

Når makreldåsen så drøner hen over noget, som fanger fotografens øje, så er det ned med vinduet og hovedet ud i kulden. 

Og med 200 kilometer i timen et par kilometer over jorden, er der en chillfaktor, så temperaturen føles som omkring 40 minusgrader.

Motorvej i Gladsaxe
Motorvej i Gladsaxe
Foto: Nicolas Cosedis

Drømmer om coronafrit forår

Selvom Nicolas har været i luften med sit kamera en del gange, har han stadig en lang ønskeliste med motiver, fortæller han.

Pandemien har sat en stopper for en del begivenheder, som han drømmer om at få lov til at forevige fra højderne. 

Og han håber på, at 2021 kan give ham muligheden for at tage billeder ved sommerens store sportsarrangementer i København – og så er Roskilde Festival en af de allerøverste motiver på hans ønskeseddel. 

Desuden vil flyvningerne også snart blive over andre store byer i Danmark - og så ligger resten af verden og venter derude.

Herunder kan du se flere af de smukke vinterbilleder. Hvis du vil have endnu mere, kan du klikke ind på  Nicolas' Instagramside eller på welovecph.com

Brøndby Haveby
Brøndby Haveby
Foto: Nicolas Cosedis
Elmegade, Birkegade og Egedade på Nørrebro
Elmegade, Birkegade og Egedade på Nørrebro
Foto: Nicolas Cosedis
Taarbæk
Taarbæk
Foto: Nicolas Cosedis
Raadvad
Raadvad
Foto: Nicolas Cosedis
Tivoli
Tivoli
Foto: Nicolas Cosedis
Valby Langgade
Valby Langgade
Foto: Nicolas Cosedis
Sankt Jakobs Kirke på Østerbro
Sankt Jakobs Kirke på Østerbro
Foto: Nicolas Cosedis
Rosenborg Slot
Rosenborg Slot
Foto: Nicolas Cosedis
Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Foto: Nicolas Cosedis
På toppen af Frederiksberg Bakke vil den trafikerede Roskildevej blive spæret af for al biltrafik, imens der bliver arbejdet på at lave en større sammenhæng mellem de to parker Frederiksberg Have og Søndermarken.
På toppen af Frederiksberg Bakke vil den trafikerede Roskildevej blive spæret af for al biltrafik, imens der bliver arbejdet på at lave en større sammenhæng mellem de to parker Frederiksberg Have og Søndermarken.
Foto: Nicolas Cosedis
Gammel Holtegaard
Gammel Holtegaard
Foto: Nicolas Cosedis
Hørsholm Kirke
Hørsholm Kirke
Foto: Nicolas Cosedis
Dronning Louises Bro
Dronning Louises Bro
Foto: Nicolas Cosedis
Christiania
Christiania
Foto: Nicolas Cosedis
De Runde Haver i Nærum
De Runde Haver i Nærum
Foto: Nicolas Cosedis
Bredeværk ved Mølleåen
Bredeværk ved Mølleåen
Foto: Nicolas Cosedis



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik