Se fly-fotografens favoritter: Derfor er København noget ganske særligt

Luftfotografen Nicolas Cosedis har i lidt over et år indfanget hovedstadsområdet fra højder, de færreste af os normalt ser. I denne uge viser han sine billeder af indre København.

De fleste af os har slentret en tur rundt om Søerne i København, slået os ned på et tæppe i Kongens Have eller gået hele vejen til toppen af Rundetårn.

Men har du nogensinde set, hvordan stederne ser ud oppe fra luften?

Det har fotografen Nicolas Cosedis. Faktisk er det blevet hans speciale. For når han fotograferer, så foregår det noget anderledes, end for de fleste af os andre.

Det foregår nemlig ud ad vinduet eller døren på et lille Cessna-fly, der drøner hen over hovedstadsområdet imellem 450 og 3000 meters højde.

Hovedstadsområdet set fra oven

Gennem seks sommerartikler tager luftfotograf Nicolas Cosedis os med rundt til sine yndlingssteder i hovedstadsområdet og viser, hvordan stederne tager sig ud fra luften.

Når Nicolas Cosedis fotograferer, så foregår det nemlig ud gennem vinduet fra et lille Cessna-fly, der drøner rundt ovre hele hovedstadsområdet. Fra højder på mellem 450 meter og tre kilometer foreviger han storbyen, så den med et bliver meget lille - og det giver nye perspektiver.

Velkendte steder fra ukendte vinkler

Fra de høje luftlag udnytter Nicolas Cosedis muligheden for at tage billeder af steder, som vi alle sammen kender, men fra vinkler og højder som de færreste af os oplever.

Området omkring Søerne og Københavns indre by er et af de steder, som han har fotograferet gennem alle årets fire sæsoner, siden han i 2020 begyndte at fotografere fra luften.

Han ønsker nemlig at vise sin kærlighed til byen med fokus på det, som han selv kalder magisk realisme.

quote Jeg kalder det magisk realisme. Det skal ligne det, som andre ser, men på en måde, som folk ikke har set det før.

Nicolas Cosedis, fotograf

- Jeg vil gerne vise København fra sin smukkeste og mest æstetiske side på forskellige tidspunkter af året. Jeg viser gerne både oversigtsbilleder og close up-billeder. Men hvad jeg end gør, så vil jeg altid fortælle en sand historie.

- Derfor fjerner jeg heller ikke noget fra billederne eller sætter noget ind. Jeg arbejder med det, der er tilgængeligt. Jeg kalder det magisk realisme. Det skal ligne det, som andre ser, men på en måde, som folk ikke har set det før, siger han til TV 2 Lorry.

Her kan du se en række af Nicolas Cosedis egne udvalgte billeder fra livet omkring søerne og i indre København.

Søerne

Få dage i den forgangne vinter blev det muligt at bevæge sig ud på søerne i København, da de frøs til is for første gang i mange år. ”Vi kan se alle de mennesker, der er tullet ud på søerne, efter de endelig har fået lov. Der var så meget debat om, at folk stod for tæt. Men hvis man ser det oppe fra, så holder folk afstandene. Tingene tager sig nemlig anderledes ud, når man kommer op i højden.”, forklarer Nicolas Cosedis.

Foto: Nicolas Cosedis

Kartoffelrækkerne

Kartoffelrækkerne – også kendt som Farimagsgade-kvarteret – består af 480 huse, der er opført i 1800-tallet af Arbejdernes Byggeforening. Netop københavnske facader er et motiv, som Nicolas Cosedis selv anser som et af sine signaturbilleder, alligevel skiller dette billede sig ud: ”Jeg har overfløjet de her byggeforeningshuse mange gange, men netop det her billede kan ligne et julebillede med alle de lyskæder, der er. Selvom billedet er taget over en måned efter jul. Folk lod julelyskæderne hænge langt ind i februar og marts i den her mærkelige tid, hvor man har været isoleret og mere hjemme - sandsynligvis for at skabe mere hygge.”

Operaen 

Operaen fotograferet fra bagsiden på en dag, hvor sollyset pludselig brød gennem de mørke skyer, og det hele med Nicolas Cosedis’ egne ord gik op i en højere enhed.

Copenhill

Copenhill, der også går under navnet Amager Bakke, består af en kunstig skibakke, der er bygget ovenpå forbrændingsanlægget Amager Ressource Center. Farverne, skyerne, dampen og refleksionerne fra flyvemaskinen er noget af det, som Nicolas Cosedis fremhæver ved billedet og leder hans tanker hen på en dystopisk science fiction-thriller.

Københavns Havn

Aftenbillede taget ind over Københavns Havn, der viser, hvordan byens broer binder byen sammen og giver mulighed for at krydse havnen.

Kongens Nytorv

Kongens Nytorv med rytterstatuen af Christian den femte i midten set fra en vinkel, som de fleste af os normalt ikke ser.

Kongens Have

Rosenborg Slotshave - også kendt som Kongens Have - blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet. ”Billedet kan noget helt specielt i forhold til kompositionen og i forhold til de tanker, som havearkitekterne oprindeligt har tænkt. De (tankerne, red.) kommer først til sin ret, når ser det oppe fra på denne her måde”, siger Nicolas Cosedis.

Frederiksstaden 

Frederiksstaden fotograferet i dagens sidste lysstråler, hvilket gør billedet særligt. ”Det er blevet så mørkt, at det elektriske lys fra gadebelysningen træder frem, men så lyst, at der fortsat er lys på byens tage. Der opstår en magtbalance mellem det elektriske lys og det tilbageværende dagslys. ”

Vesterbro og indre København

Indre By og Vesterbro fotograferet fra mellem 2 og 2,5 kilometers højde og over de lavthængende skyer.
Indre By og Vesterbro fotograferet fra mellem 2 og 2,5 kilometers højde og over de lavthængende skyer.
Foto: Nicolas Cosedis

Dronningegården

Byggeriet Dronningegården er tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen. De ikoniske røde murstensbyggeri er opført fra 1943 til 1958 og her foreviget på Nicolas Cosedis’ luftfoto.

Rundetårn

Rundetårn tårner sig op på Købmagergade midt i København og er et, som mange af os har besøgt. På Nicolas Cosedis’ billede kan vi dog opleve tårnet fra en vinkel, som de fleste af os næppe har set før.

På fredag vil Nicolas Cosedis vise os hans favoritbilleder fra det område, hvor han er vokset op og har gået i folkeskole.

Hvis du vil se flere af hans billeder inden da, kan du genlæse TV 2 Lorrys artikel, om hvordan hans billeder skaber debat eller se flere fotografier af Nicolas Cosedis på hans instagram-side.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik