Se fly-fotografens favoritter: Biler på Bakken, forårshaver og en mennesketom ø

Luftfotografen Nicolas Cosedis har i lidt over et år indfanget hovedstadsområdet fra højder, de færreste af os normalt ser. Her tager han os med en flyvetur over de områderne nord for København.

Idyllisk, afstemt og en fryd for øjet.

Det er måske de umiddelbare tanker, når man kigger på Nicolas Cosedis’ luftfotos som det øverst i artiklen af Charlottenlund Slot.

Men det er ikke altid den oplevelse, som fotografen har i selve flyet, når han skal tage billederne.

Selve flyveturen forgår i et lille Cessna-fly fra 1982, der drøner over jorden i et par kilometers højde med op til 200 kilometer i timen.

quote Det føles for mig som om, at jeg vejer omkring 360 kilo. Det er en ret mærkelig bevægelse og ikke noget, man skal gøre så længe ad gangen.

Nicolas Cosedis, fotograf

Når flyet så flyver hen over noget, som fanger Nicolas Cosedis’ øje, så er det ned med vinduet eller af med døren og hovedet ud i kulden med linsen rettet mod motivet på landjorden.

- For at fotografere lige ned, så skal piloten hælde maskinen relativt meget ned for at få den type billede (af Charlottenlund Slot, red.). Vi krænger flyet mellem 60 og 75 grader ned, og så hælder jeg mig ud af maskinen.

Og det er altså ikke uden at det kan mærkes på fotografens krop. Selv anslår han, at han oplever en 3-4 g-påvirkning, fordi flyet accelererer så hrtigt og derfor lægger et stort pres på personerne ombord.

- Det føles for mig som om, at jeg vejer omkring 360 kilo. Det er en ret mærkelig bevægelse og ikke noget, man skal gøre så længe ad gangen, siger han. 

Hovedstadsområdet set fra oven

Gennem seks sommerartikler tager luftfotograf Nicolas Cosedis os med rundt til sine yndlingssteder i hovedstadsområdet og viser, hvordan stederne tager sig ud fra luften.

Når Nicolas Cosedis fotograferer, så foregår det nemlig ud gennem vinduet fra et lille Cessna-fly, der drøner rundt ovre hele hovedstadsområdet. Fra højder på mellem 450 meter og tre kilometer foreviger han storbyen, så den med et bliver meget lille - og det giver nye perspektiver.

Klassisk arkitektur

Men det er ikke kun Charlottenlund Slot, som Nicolas Cosedis har fløjet ovre med det lille Cessna-fly i Nordsjælland. Området nord for København er nemlig helt unikt på sin egen måde.

- Det er spændende ud fra et fotografisk synspunkt, fordi der her har været råd til at dyrke kulturen. Det er her vi kan besøge de gode museer. Det er også her, der er plads til forskellighed, selvom den måske ikke træder lige så tydeligt frem som andre steder i byen.

- Der er betydeligt mere klassisk arkitektur end det for eksempel er tilfældet syd og vest for København, siger han til TV 2 Lorry.

Herunder kan du se en række af Nicolas Cosedis egne favorit billeder, som han har taget nord for København over blandt andet Hellerup og Gentofte.

Bakken

Bakkens parkeringsplads fotograferet i maj 2021 fyldt med – mere eller mindre – velparkerede biler.
Bakkens parkeringsplads fotograferet i maj 2021 fyldt med – mere eller mindre – velparkerede biler.
Foto: Nicolas Cosedis

Charlottenlund Søbad

Charlottenlund Søbad fotograferet på en tidlig og kølig majdag, hvor der ikke var så mange mennesker. ”Jeg kan godt lide den gamle måde at lave et søbad i kombination med farverne og sportsudøvelsen i form af havkajakkerne.”, forklarer Nicolas Cosedis.

Charlottenlund Slot

Charlottenlund Slot nord for København fotograferet på en forårsdag, hvor træerne er sprunget ud. Her er det særligt symmetrien og farverne i den anlagte park, der fascinerer Nicolas Cosedis.

Bakkehusene omkring Bellahøj

Bakkehusene omkring Bellahøj, der er bygget i 1920’erne med henblik på ”almindelige” mennesker. ”Jeg har fotograferet Bakkehusene før, men mit formål var her at skyde billedet på et tidspunkt af sæsonen, hvor jeg både kunne fange det grønne og de røde farver.”

Gentofte Hospital

Nicolas Cosedis fremhæver, at det med vinklen fra luften er tydeligt at se, at det et tiltænkt, at folk skal fragtes til og fra Gentofte Hospital med biler, i modsætning til for eksempel det gamle Kommunehospitalet, der har været tiltænkt transport med hestevogne.

Bispebjerg Kirkegård

Kirsebærtræerne er sprunget ud på Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård, men her fotograferet fra en vinkel, som de færreste af os oplever de lyserøde instagram-hotspot fra.
Kirsebærtræerne er sprunget ud på Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård, men her fotograferet fra en vinkel, som de færreste af os oplever de lyserøde instagram-hotspot fra.
Foto: Nicolas Cosedis

Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke i Bispebjerg i København. Hvis man ser byggeriet udefra, vil man kunne se, at både kirken og bygningerne rundt om er bygget af samme type gule mursten. Dog blev stenene angiveligt sorteret inden opførslen, så de flotteste blev brugt til den majestætiske kirke, mens anden sorterings sten blev brugt til bebyggelsen udenom.

Klaus Nars Holm

Klaus Nars Holm er en lille ø midt i Farum Sø med ganske få beboere. For Nicolas Cosedis er coronapandemien med til at give et ekstra perspektiv på billedet: ”Tanken om den forladte ø og få huse er jo lidt romantisk i mennesket forestillingsverden, men samtidig giver det nok lidt ekstra til historien om selvisolation, som vi har mødt med covid-19.”

Forårshaver i Nærum

De runde Forårshaver i Nærum er blevet foreviget af Nicolas Cosedis både forår, sommer, efterår og vinter. Kolonihaverne – der på dette billede er skudt i forårsmånederne - tager sig hver gang forskelligt ud i takt med at årstiderne påvirker naturens farvespil.

Eremitageslottet

Nicolas Cosedis har fotograferet Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København mange gange både sommer og vinter. Alligevel fremhæver han det her billede. ”Formålet var at få et godt sommerbillede, hvor vi havde dyr, men ikke mennesker.”

Næste fredag står den på hav og kyststrækning, når Nicolas Cosedis viser os sine bedste skud af Nordkysten. Hvis du vil se flere af hans billeder inden da, kan du se eller gense hans unikke billeder af den snedækkede landsdel, eller se flere fotografier af Nicolas Cosedis på hans instagram-side.

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik