Se billederne: Så lokalt var skybrud i Nordsjælland

Lørdag faldt der massive mængder regn meget lokalt i Nordsjælland, hvor der også blev erklæret skybrud. Til trods for vandmasserne var der ikke specielt travlt hos redningstjenesterne.

Lørdag eftermidddag ramte et skybrud Sjælsmark med en sådan kraft, at der næsten var tale om et såkaldt "dobbelt skybrud".

Et skybrud defineres som mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.

I Sjælsmark øst for Hillerød blev der indtil klokken 14.10 lørdag målt hele 29,8 millimeter regn på 30 minutter. De første 19 millimeter faldt tilmed på bare 10 minutter. 

Brugervideo: Janne Krogsbøll - "Lad os køre til Hillerød (fra Roskilde) for at gå en hyggelig tur i slotshaven, det bliver hyggeligt og godt vejr sagde Mikael", skriver hun.
Brugervideo: Cicilie Pedersen

Den voldsomme nedbørsmåling og spektakulære optagelser fra Hillerød fik TV 2 Vejrets meteorolog Lone Seir til at gisne om, at der sagtens kunne have været skybrud andre steder end i Sjælsmark.

- Jeg tænker, at der godt kan have været andre steder, hvor det har været lige så meget regn med lige så høj intensitet som i Sjælsmark, fortalte vejrværten til TV 2 Lorry lørdag.

Af både brugervideoer og -billeder, som TV 2 Lorry har fået, fremgår det også, at uvejret har huseret meget lokalt. 

Mens Hillerød eksempelvis blev ramt af voldsom regn og hagl, var der i Helsinge ingen af delene. Ifølge Lotte de Richelieu, der bor i Helsinge, hørte de kun torden og rumlen i det fjerne.

Det samme gjorde sig gældende i Frederiksværk. Her ramte uvejret kun nabobyen Frederikssund.

"Vi gik fri heroppe i Frederiksværk men dette syn havde vi mod Frederikssund", skriver Henriette om sit billede.
"Vi gik fri heroppe i Frederiksværk men dette syn havde vi mod Frederikssund", skriver Henriette om sit billede.
Foto: Brugerfoto: Henriette von der Recke

Det fangede både Henriette von der Recke og Anja Lucia Lakoseljac - men fra to vidt forskellige vinkler.

Brugervideo: Anja Lucia Lakoseljac - "Kørte turen fra Nærum til Frederikssund, og da vi kørte ad motorvejen ved Hørsholm, væltede det pludselig ned. Og sådan fortsatte det resten af vejen. Det var ret voldsomt!", skriver hun om videoen.

I Slangerup skulle der lørdag eftermiddag køres kvalifikation til VM i Speedway, men også her huserede regnen. Det i en sådan mængde, at speedwaybanen var så medtaget, at der på et tidspunkt var frygt for, at stævnet blev aflyst. 

Brugervideo: Charlotte Holmskov - "Slangerup fik andel i skybruddet. Her ved speedwaybanen", skriver hun.

Men banen blev prepareret, og løbet blev i stedet udsat til klokken 19.30, hvor der blev åbnet op for gashåndtaget - i fuld solskin endda. 

Det samme gjorde sig gældende langs nordkysten, hvor der både fra Gilleleje og Hundested kom flotte sommerbilleder.

Vejret var ligefrem så godt, at man kunne gå på stranden i Gilleleje.
Vejret var ligefrem så godt, at man kunne gå på stranden i Gilleleje.
Foto: Brugerfoto: Sandra Faber
I Hundested var der heller ikke skyggen af skybrud.
I Hundested var der heller ikke skyggen af skybrud.
Foto: Brugerfoto: Nicolaj Drelicharz

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

forårsvejr

Fra frost til forårsfornemmelser: Usædvanlig varme rammer i dag

vejrartikel

Kæmpe overblik: Her er 10 års vejr i din kommune

Københavnere på Peblinge Sø

Slut med skøjteløb: Kommuner forbyder igen færdsel på isen

snevejr københavn 15 februar

Indsatsleder kommer med opfordring til bilister i snevejret

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere