SAS vil hente 2,6 millioner på storsalg

For at spareplanen kan lykkes, skal salget af Ground Handling og Widerøe indbringe godt 1,7 milliarder kroner.

Det kriseramte flyselskab SAS skal mindst tjene omkring 1,7 milliarder kroner på salget af datterselskaberne SAS Ground Handling og Widerøe, hvis virksomhedens spareplan skal lykkes.

Se indslag: SAS-spareplan ryster København

Det siger virksomhedens Investor Relations-chef, Sture Stølen, til den norske avis Aftenposten.

SAS fremlagde mandag en stor spareplan til 2,6 milliarder kroner, som netop blandt andet omfattede frasalg af SAS Ground Handling og flyselskabet Widerøe. Og det er en forudsætning for planens succes, at salget af disse selskaber går til 1,7 milliarder kroner.

Planen, der betyder, at antallet af ansatte i SAS beskæres med 6000 medarbejdere, er også afhængig af salg af flymotorer og lufthavnsejendomme, skriver NTB.

Salgsværdien af lufthavnsejendomme i Kastrup og lufthavnen Gardermoen i Oslo er på cirka 390 millioner kroner.

Han regner samtidig med, at SAS samlet set kan sælge flymotorer for mere end 600 millioner danske kroner.

SAS forhandler i øjeblikket med eksterne parter om at overtage selskabet SAS Ground Handling, der har omkring 5000 ansatte.

Samtidig kan Widerøe, der flyver regionalt i Norge, være på vej på finske hænder. Flybe Finland overvejer nemlig at købe flyselskabet, skriver Aftenposten.

Ifølge avisen Dagens Næringsliv vil et salg af Widerøe tidligst kunne ske næste år. Først må SAS klare problemer med fagforeninger og pension.

- Processen er startet op, men dette ligger ikke først i forløbet, siger Sture Stølen ifølge NTB.

SAS vil blandt andet også nedlægge 800 administrative stillinger samt reducere antallet af ledere markant.

- Dette er vores "final call", hvis der fortsat skal være et SAS, sagde Rickard Gustafson, koncernchef i SAS, da planen blev lagt frem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik