Salgsrekorder slår året før corona: Vi går rejse-amok i vinterferien

Spies har oplevet en stor stigning i bookinger og melder om alt udsolgt i vinterferien. Også flere køber skirejser end året før corona. Se her, hvor vi rejser hen i vinterferien.

Sol og varme, storbyferie og ski under fødderne. Efter knap to år med corona og restriktioner er der godt nyt for rejsebranchen. Vi har nemlig sendt frygten for corona på retræte og går rejse-amok i den kommende vinterferie.

- Allerede lige efter nytår, da myndighederne meldte ud, at Omikron-varianten ikke var så farlig, så steg bookingerne med 227 procent. Det stiger altid lidt efter nytår, men slet ikke i den grad. Vi sad lidt og måbede og kiggede ind i bookingsystemerne, siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef hos Spies til TV 2 Lorry.dk.

Alt er udsolgt til vinterferien

Derfor har de haft særdeles travlt med at få booket danskerne ind til feriedestinationer primært sydpå til sol og varme.

- Nu kigger vi ind i en vinterferie, hvor alle charterrejser er udsolgt, og alt er som før corona. Det er især De Kanariske Øer, der trækker i år, og så ser vi også mange flere end tidligere, der rejser til Maldiverne, siger Sofie Folden Lund til TV 2 Lorry.

Solgt lige så mange skirejser som før corona

Det er dog langt fra kun spansk paella og varmegrader under sydlige himmelstrøg, der trækker i danskerne. Således har skirejsebranchen også særdeles travlt med at sende os på vinterferie.

- Vi har solgt mere i år, end vi gjorde året før corona, og det er primært skiferier til Italien, Franskrig og Østrig, vi booker, siger Morten Alling, der er rejsekonsulent i Sne og Sjö Skirejser til TV 2 Lorry.

Når der er vinterferie i uge 7 og 8 bliver der dog også mulighed for at rejse til Sverige. Fra den 9. februar er det nemlig igen muligt at rejse ind i et restriktionsfrit Sverige.

Der er dog fortsat lande, som har visse restriktioner. Og derfor er man modificeret glad hos Danmarks Rejsebureau Forening.

- Det går rigtig godt, og det er jeg glad for. Men vi skal heller ikke få armene for højt op. Jeg vil også gerne se et forår og en sommer, der kommer til at gå godt. Der er fortsat lidt restriktioner, der besværliggør rejser på vinterdelen til eksempelvis Italien og Østrig. Og så er der altså steder som Australien, Japan og New Zealand, hvor rejseudbyderne fortsat har det helt anderledes svært, siger Jan Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening til TV 2 Lorry.

De mest populære rejsemål i vinterferien hos Spies:

Grand Canaria


Tenerife


Kap Verde


Madeira


Dubai


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik